Efter hjemkomsten
Danmark, Åh Danmark - hvor har du været savnet!
Så er jeg hjemme igen... Familien er der, vennerne er der og du kan trække vejret igen! En kold omgang at komme hjem til frysegrader når du kommer fra over de 30 grader, men Filippinerne har været nok for mig. Jeg føler mig mættet og en måned mere havde ikke kunne gøre det. At kunne få lov at komme hjem før til jul, familie og venner - har været alt afgørende om mit ophold på Filippinerne har været et eventyr.
En masse tanker fylder selvfølgelig når man lander i sin gamle hverdag igen. Du fryser frem for at svede, du smider rester ud af mad, hvor mange maver kunne blive mætte af dette. Du skal vælge hvad du vil spise, hvad du har lyst til. På fili er det kun et spørgsmål om der er mad eller ikke er. Rent vand ud af hanen, som kan drikkes, varmt brusebad, renlighed, tryghed, min kultur og alligevel så stort et savn til mine unger jeg har tilbragt næsten 5 måneder med. Ville ønske de allesammen kunne havde været i min kuffert. At jeg kunne vise dem min verden, at der er bedre ude i verden - men samtidig er det jo en go ting, at de måske ikke kender til denne verden? Jeg ved hvad de har af fremtid og jeg håber en dag jeg kan besøge dem igen. Filippinerne har gjort indtryk på mig! Jeg er sikker på jeg tager hver en udfordring med mig, der har gjort mig stærkere som person og mere udviklende. Jeg er heldig af at være dansk, at være født i den kultur, der gør mine problemer til noget helt andet. Men jeg har lært at være glad for det man har. Deres små smil og varme hjerter har gjort indtryk på mig. At de overlever den barske hverdag - så kan jeg også! Så skal vi ikke brokke os, hvis togene er forsinket, at regninger flyver ind, at maden brænder på osv. Dét de lever med er INTET i forhold til hvad Danmark tilbyder. Man skal være glad for det man har. Taknemmelighed tager jeg med mig. En kæmpe oplevelse, et eventyr, nedture og optur. Flotte omgivelser jeg aldrig har drømt om. Alt sammen har gjort et kæmpe indtryk.
Jeg er glad for lige netop vores unger har sikret praktikkanter efter os. At de får nogle nye, som de skal lære at kende til, åbne sig op overfor. Hvad mon børnene tænker? Nu Até Mie væk, hvorfor? Hvorfor forlader de os? ... Jeg håber de forstår at man ikke bare forlader dem fordi man ikke vil dem mere, men at de forstår det fordi vi kommer fra et andet land og der er nogle nye der er der for dem, give dem tryghed, nærvær, lege med og trøste dem.
Nu venter eksamen og ens brok om hvor hårdt livet er herhjemme, men så igen - NEJ! Ikke i forhold til hvad mine unger går igennem ;) Jeg elsker hvert et barn og er overrasket over hvor hurtig relationerne voksede til sidst.
Husk hvad nærvær kan gøre
♥
Så er jeg hjemme igen... Familien er der, vennerne er der og du kan trække vejret igen! En kold omgang at komme hjem til frysegrader når du kommer fra over de 30 grader, men Filippinerne har været nok for mig. Jeg føler mig mættet og en måned mere havde ikke kunne gøre det. At kunne få lov at komme hjem før til jul, familie og venner - har været alt afgørende om mit ophold på Filippinerne har været et eventyr.
En masse tanker fylder selvfølgelig når man lander i sin gamle hverdag igen. Du fryser frem for at svede, du smider rester ud af mad, hvor mange maver kunne blive mætte af dette. Du skal vælge hvad du vil spise, hvad du har lyst til. På fili er det kun et spørgsmål om der er mad eller ikke er. Rent vand ud af hanen, som kan drikkes, varmt brusebad, renlighed, tryghed, min kultur og alligevel så stort et savn til mine unger jeg har tilbragt næsten 5 måneder med. Ville ønske de allesammen kunne havde været i min kuffert. At jeg kunne vise dem min verden, at der er bedre ude i verden - men samtidig er det jo en go ting, at de måske ikke kender til denne verden? Jeg ved hvad de har af fremtid og jeg håber en dag jeg kan besøge dem igen. Filippinerne har gjort indtryk på mig! Jeg er sikker på jeg tager hver en udfordring med mig, der har gjort mig stærkere som person og mere udviklende. Jeg er heldig af at være dansk, at være født i den kultur, der gør mine problemer til noget helt andet. Men jeg har lært at være glad for det man har. Deres små smil og varme hjerter har gjort indtryk på mig. At de overlever den barske hverdag - så kan jeg også! Så skal vi ikke brokke os, hvis togene er forsinket, at regninger flyver ind, at maden brænder på osv. Dét de lever med er INTET i forhold til hvad Danmark tilbyder. Man skal være glad for det man har. Taknemmelighed tager jeg med mig. En kæmpe oplevelse, et eventyr, nedture og optur. Flotte omgivelser jeg aldrig har drømt om. Alt sammen har gjort et kæmpe indtryk.
Jeg er glad for lige netop vores unger har sikret praktikkanter efter os. At de får nogle nye, som de skal lære at kende til, åbne sig op overfor. Hvad mon børnene tænker? Nu Até Mie væk, hvorfor? Hvorfor forlader de os? ... Jeg håber de forstår at man ikke bare forlader dem fordi man ikke vil dem mere, men at de forstår det fordi vi kommer fra et andet land og der er nogle nye der er der for dem, give dem tryghed, nærvær, lege med og trøste dem.
Nu venter eksamen og ens brok om hvor hårdt livet er herhjemme, men så igen - NEJ! Ikke i forhold til hvad mine unger går igennem ;) Jeg elsker hvert et barn og er overrasket over hvor hurtig relationerne voksede til sidst.
Husk hvad nærvær kan gøre
♥
