Kulturforskelle

Som dansker bruger man enormt meget tid på at sætte rammer for det ene og det andet og det svært ikke at sammenligne Danmark med Filippinerne, selvom man forsøger at undgå det. Det forekommer mig næsten umuligt, uanset hvor jeg går. Den virkelighed jeg kommer fra, ligger dybt i mig, men hver dag bliver jeg bedre til, at få en forståelse for de forskelle der forekommer og have begge verdener med mig. Få forståelsen for den filippinske verden, hvor hver mand kæmper for sig selv og sin familie - "hver man er sin egen lykkes smed". På Filippinerne er materialle goder en drøm og slum, fattigdom, skrald og afføring på gaden er virkelighed. Her kæmper man for at overleve.

I Danmark er vi så priviligeret, at vi kan fravælge fødevare? Vi snakker om det pædagogiske måltid, hvor sundt det er, vitaminer, varieret kost, sundmadpakke, nul-sukker-politik osv. Vi i Danmark gør så meget for at begrænse, som er stik modsat her på Filippinerne. Her møder børnene ind med tyggegummi, slikkepinde og kage til morgenmad. For her gælder det for alt i verden om at få, hvad man kan komme i nærheden af, økonomisk. begrænsninger er ikke noget de kender til og spiser det der bliver serveret, selvom frokosten består af ris hver dag.

Det får mig til at tænke over, hvor forkælede vi er i Danmark...

Min dagligdag på Rise Above Centret byder på rigtig mange forskelle. Hvad enten det drejer sig om madvaner, opdragelse, håndtering af børnenes indbyrdes konflikter eller mangel på omsorg. Alt er anderledes og virker fuldstændig forkert set med det vestlige øje, men som selvfølgelig giver mig rig mulighed for at reflektere og overveje hvorfor vi i Danmark gør, som vi gør.

Livet på Filippinerne er i et helt andet tempo! ALT tager længere tid hernede. Man handler langsomere, går langsomere og tingene sker, når de sker. Det er lidt en udfordring, som den stressfulde københavner jeg nu er. Her foregår alt i "filopino-time" - Hakuna Matata ✿

Vi har været igang med praktikken i 4 uger nu og kan mærke en kæmpe kulturforskel. Vi lever og ånder i bilernes evige os og når vi kommer hjem om aftenen, er det med sorte ben af ren forurening. Det er med andre ord, virkelig klamt at bo i Cebu City og DERFOR skal weekenderne helst bruges ved vand, strand og sol. Det skønt f.eks. At komme op på WaterFront Hotel, ligge ved poolen eller tage i fitness og få lidt energi. Vi har jo meldt os ind for 3 måneder, så det skal udnyttes. 

De næste 4 måneder vil være fyldt med op og nedture. Nogle dage opleves med udspilet øjne og åben mund. Andre dage tænker jeg, at det her simpelthen er for barsk til, at jeg kan være vidne til det.
Samtidig ser jeg frem til alle de foreskelle, kontraster og udfordringer jeg får lov at stå overfor, mærke følelsen af, at være utilstrækkelig. Jeg skal huske jeg ikke kan redde alle børn, men jeg kan prøve at gøre en forskel, mens jeg er her ♥ 

Alternativ/supplerende kommunikation

Signe og jeg har svært ved at få tiden til at gå på Rise Above, da det svært at se nogle form for pædagogik, men vi gør alt for at få deres hverdag til at blive det bedre. Børnene er begyndt at blive mindre generte. Så der er i den grad fremskridt og når vi møder ind om morgen, kommer nogle få løbende og råber "goodmorning Ate" (Ate er en venlig form man bruger på det filippinske sprog tagalog, som beskriver en ældre "søster" eller bare en ældre person. Et tegn for at vise respekt og Kuya, hvis det er en mand) Det siger alle børnene inden vores fornavn så; "Ate Mie" eller "Ate Signe" 

Det sværeste på centret er at kommunikere med børnene. De siger ikke ret meget og det kun få, der kan sige en hel sætning på engelsk. Resten snakker deres eget sprog eller slet intet. Det klart en udfordring i hverdagen!

Men sansemotorikken bliver brugt og de forskellige sanser bliver stimuleret, både for dem, men også for os. Det handler om at tage alle nye indtryk til os og måske indda lære lidt af dem ;) Bl.a. Har vi lært at deres "sove-time" er utrolig vigtig for dem, selvom vi som pædagogstuderende ikke kan se meningen med at glo på Disney tegnefilm i 2 timer. Men børn fra fattige vilkår, som bor på gaden har netop brug for denne ro og afslapning og oplever ikke dette "hjemme". Derfor er betydningen begyndt at give mening og vi har observeret at man kan "klaske" dem blidt på numsen, hvorefter de falder hurtig i søvn. Noget vi har observeret fra køkkendamen, Camalita. En så lille "læring" får de små ting til at tælle. Selvom det går langsomt med at lære deres kultur, kan en lille ting som denne, der giver succes, få en til at føle sig, som den pædagog man nu er.

Signe og jeg fik den gode idé at bruge lidt af tiden på et hjemmelavet "memory game", som vi fik lamineret. Vi tegnede forskellige ting, farvelagde dem og satte engelsk ord på dem, så børnene samtidig også kunne lære af det. Et slags pictogram.

Det var svært for dem at forstå reglerne med, at man kun måtte vælge to kort og derefter næstes tur, men man må sige det høre til en af de sansemotoriske lege, da vi både rammer syn og høre sanserne.

✿

Når der ikke er tale om fælles talekommunikation, mellem barn og os som pædagogstuderende, bliver man nød til at gøre brug af Margaret Mead's filosofi tovejskommunikation, hvor både sprog og anden udtryksformer bliver brugt til totalkommunikation. Her sætter man nemlig udvekslingen af informationer højere end selve indlæringen af en bestemt sprogform. Det kan man sige vi bruger en hel del af på vores praktiksted. Det altid muligt at kommunikere med børnene, så længe viljen og opmærksomheden er til stede. 

Når vi anvender totalkommunikation på institutionen, skal vi være opmærksom på alle anvendelige kommunikationsformer, som er til rådighed i den givne situation, for at forstå og blive forstået. F.eks. Piktogrammer, som vi bruger på videoerne. Kommunikation kan altså sagtens foregå på andre måder end talesprog. Kropssproget er det vi gør mest brug af i hverdagen, når børnene skal fortælle os noget. Det kommunikerer mening og er med til at styre det sociale sammenspil.

Alternativ og supplerende kommunikation er en fælles betegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig, som i vores tilfælde. Hvis talen ikke er tilstrækkelig kan man bl.a. Gøre brug af af mimik, udpegning af ting i omgivelser, kropssprog eller blikretning. Det oplever vi hver dag på centret, når børnene skal vise os noget, fortælle os om en konflikt eller Jacob's svar af en blikretning og løftede øjnbryn hehe.

Lusekæmning

Projekt lusekæmning!

Det utrolig så mange lus ungerne har henne i centret, men meget normalt på Filippinerne. Så vi besluttede os for at have én dag om ugen, hvor vi giver dem et bad, luseshampoo og tjekker lus. Det kræver at vi er der alle tre, så tror det bliver fast tirsdag og så bliver lusekammen hevet frem engang imellem, så lusene kan holdes nede. En af ungerne havde over 50 lus i håret og de har alle luseæg, stakkels børn! Det siges at lusene hernede er imun overfor deres luseshampoo. Det skal også lige siges at jeg gik hjem med 3 stk. Store lus. Først gik der lidt panik i mig, men nu kan de bare komme an og min kam, bliver flittig brugt hver dag, ligesom hos børnene.

At falde til

Må indrømme dagene bliver bedre hernede og tiden går hurtigere! Har haft 4 uger i praktikken imorgen og selvom nogle af dagene har været hårde at komme igennem med det kulturchok man har haft og med tanker på dem derhjemme, føler man alligevel det var igår man ankom.

Er begyndt at kunne se de positive ting hernede og se de negative som en udfordring og en oplevelse med på den vej jeg skal. Tror det handler om, at man ikke forventer en masse, men selvfølgelig indstiller sig på foreskellene. Jeg har det eksempelvis rigtig svært med de tynde gadehunde hernede og menneskers måde at behandle dem på, fordi de selvfølgelig ikke er andet end en gadehund i deres øjne. Men det gør ondt i mit hundehjerte når de f.eks. Synes det ligefrem sjovt at slå på dem, eller bare se dem ligge der i vejkanten. Prøver dog at ignorere det så godt som jeg kan, for ellers kunne jeg lige så godt begive mig ud i, at stille mig op og tude. Kan ikke gøre den store forskel for dem alle alligevel, men måske jeg snart burde købe noget hundemad og gå rundt og dele ud af til de mest udsultede ♥

Her er fx. En lille fætter, der faktisk ikke er så tynd igen, i forhold til gennemsnittet, men havde virkelig lyst til at tage denne lille hvalp med hjem og beholde den. ØV! 

Man bliver derfor nød til at se på de gode ting og lukke af for de dårlige. Vi får peace ved at tage ud og opleve noget i weekenden, et roligt sted eller får en billig omgang massage og shopping. Vi er faktisk begyndt at få fili-venner hernede og så føler man sig da lidt hjemme. Et godt massage sted i Mabolo, har vi fået massage to gange nu og da vi mødte dem på gaden en gang, sagde vi pænt hej til hinanden, som var det nogle bekendte - det rart. 

Sidste weekend var vi alle ude af danske studerende og fejre en af de andre, som fyldte 30 år og booket os ind på et hotel på Mactan Island, hvor vi alle kunne være og hygge - rigtig skønt at komme lidt væk fra indre by og bare nyde solskinsvejret, som kommer og går i denne regntidsperiode. 

Bedste shopping sted ever! FOREVER21 

Sjov "plante-kunst" midt på en af gaderne

Filippinsk dessert... Smagte af vanilie med gelé

✿

Hvis man savner nogle de danske ting på fili, så er det ikke umuligt ;)

frikadeller

hjemmebagte boller

Men vi kan da også lave lækker fili-mad ;)

Utålmodige Jacob, der har sin helt egen charme, gad ikke vente på de andre, så han begyndte bare at spise. Han er ellers en dreng af få ord og bare løfter øjnbrynene, hvis han svare eller vil i kontakt med dig :-)

Endnu en charmetrold Ethan, der har de skønneste bambi-øjne - tror jeg skal have undersøgt lidt overbagage hjem til DK

Det er som sagt i regntiden jeg er hernede i og det giver selvfølgelig en masse regn i hverdagen. Det kan bl.a. Stoppe trafikken og så må man søge til andre alternativer ;-)

☁   ☂

House of Dreams ✩

En af dagene i sidste uge var der "helligdag" og lukket på vores praktik. Så Signe og jeg tog med Louise ud på House of Dreams, der ligger på Mactan Island, som Louise har som praktik sted 3 gange om ugen. Det er et børnehjem med børn i alle aldre, men som er forældreløse og bor derude. Det kan f.eks. Være forældre der er misbruger eller har forladt dem. 

Stedet er også en foundation, kaldet Young Life som en normand ved navn Finn T. Wattenberg styre og har sat sit fantasifulde præg på hjemmet, der er fyldt med farver og kendte tegnefilmsfigurer og citater, der sætter smil i hverdagen. 

Blev utrolig rørt af at se børnene komme løbende hen til os med omfavnende hænder, kæmpe smil og spurgte nysgerrigt til hvad vi hed. Man kunne mærke med det samme, at det var deres hjem vi var på og at de kun havde hinanden og ingen andre. De holder sammen som en stor familie. Tror den største pige var på omkring de 15-17 år. Det var tydeligt at hun var den "voksne" i flokken og ikke har haft en "normal" barndom. Er sikker på jeg aldrig havde kunne klare, hvad hun går igennem hver dag og med de få obervationer jeg gjorde mig, kunne man virkelig se hvor stærk hun var af person (og så tror man, at man har det hårdt til tider...) 

De fleste af børnene er søskende og selvom de ikke har noget legetøj og få materialer, begrænser det ikke deres glæde og fantasi. De var igang med at skulle øve til en koncert de skal fremvise med Michael Jackson's sang Heal the World ♥ 

✿

Ville gerne have vist jer en video, hvor de sang, men fik jeg desværre ikke lige fanget, så håber i kan leve jer ind i sangen alligevel :) 

✿

 Man kan virkelig se hvor meget farver kan gøre 

Ungernes soverum

Fedt citat

Hvis i vil vide mere om House of Dreams og Young Life Foundation, kan i læse mere på; http://www.younglifeph.com

✿

Feeding day

Idag har har vi været til "feeding", som består af, at komme ud til en nærliggende skole i Cebu, hvor de har behov for det. Vi blev kørt op på en bjergtop, hvor udsigten er noget helt andet end bilos, dytten og fyldt med mennesker. Luften var meget mere ren og naturen var så smuk. Vi hjalp til med madlavning, som bestod i at hakke nogle grøntsager til en KÆMPE suppegryde. 

Vi fik endda lov til at smage til sidst og følte os rigtig royale, da de meget gerne vil have vi skal sidde på en stol, ingenting foretage os og spise af skål med ske, samt som de første - hvor de andre fik en plastikspand og så oppe i klasselokalet, hvor børnene fik det som frokost.

Selvom vi er gæster i deres land og er hvide, så føler vi selvfølgelig det os der skal hjælpe til og være sidst til f.eks. At smage på maden, men det er som om det er uhøfligt hernede og derfor må man bare smile og sige "yes, thank you". 

Maden smagte fantastisk i forhold til, at det er fili-mad og suppe bestående af deres drikkevand (selvfølgelig kogt) - Men maven har det fint :) !

Det var en rigtig fed oplevelse og prøve at være med til at gøre en lille forskel, der har en stor betydning i sidste ende... Vi fik at vide fra Marie (en Rise Above-worker), der primært står overordnet for vores praktiksted og de praktiske ting uden for centeret, at da de begyndte at uddele det her mad, som de kalder "feeding day", kunne se i begyndelsen, at de lavtliggende skoler, som ikke har særlig mange penge, at hjælpen med én gang mad om ugen, fik skolerne til at gå fra at være de fattigste til at være nogle af de bedre stillede skoler - udelukkende pga. "feeding". Så kunne skolerne nemlig bruge deres penge på andre ting, så som udsmykning og materialer. 

Imens vi lavede maden og fik en masse lokale indtryk, fik vi også en livshistorie fra en af lærerne, som hjælper med det her "feeding". Utrolig udadvendt og glad kvinde. Selvom hun snakkede filippinsk og lidt engelsk og fik oversat af Marie, kunne man stadig fornemme hvordan hun havde det og er som person - rigtig rart, ENDELIG at kunne være "inkluderet" i fællesskabet.

Børnene blev utrolig glade for maden og man kunne mærke man gjorde en "forskel". Da vi skulle hjem igen, besluttede vi os, at gå ned af bakken, for at se lidt af den skønne natur, indtil det begyndte at regne - så vi hoppede på en fili-cykel taxa. Det var morsomt og ikke lavet til to, lidt større danskere. Så Signe og jeg måtte snuppe en hver haha

Turen ned af bakken :-)

✿

Der ventes på lækker mad

"Feeding-teamet"

Ned af bakken, med smuk udsigt ✿

Vi var lidt usikre på om denne homemade "bænk" var lavet til en dansker... 

Mie & Signe på afveje! Er glad for at kunne dele denne oplevelse med en ny ven og bedste roomie :-)