Alternativ/supplerende kommunikation

Signe og jeg har svært ved at få tiden til at gå på Rise Above, da det svært at se nogle form for pædagogik, men vi gør alt for at få deres hverdag til at blive det bedre. Børnene er begyndt at blive mindre generte. Så der er i den grad fremskridt og når vi møder ind om morgen, kommer nogle få løbende og råber "goodmorning Ate" (Ate er en venlig form man bruger på det filippinske sprog tagalog, som beskriver en ældre "søster" eller bare en ældre person. Et tegn for at vise respekt og Kuya, hvis det er en mand) Det siger alle børnene inden vores fornavn så; "Ate Mie" eller "Ate Signe" 

Det sværeste på centret er at kommunikere med børnene. De siger ikke ret meget og det kun få, der kan sige en hel sætning på engelsk. Resten snakker deres eget sprog eller slet intet. Det klart en udfordring i hverdagen!

Men sansemotorikken bliver brugt og de forskellige sanser bliver stimuleret, både for dem, men også for os. Det handler om at tage alle nye indtryk til os og måske indda lære lidt af dem ;) Bl.a. Har vi lært at deres "sove-time" er utrolig vigtig for dem, selvom vi som pædagogstuderende ikke kan se meningen med at glo på Disney tegnefilm i 2 timer. Men børn fra fattige vilkår, som bor på gaden har netop brug for denne ro og afslapning og oplever ikke dette "hjemme". Derfor er betydningen begyndt at give mening og vi har observeret at man kan "klaske" dem blidt på numsen, hvorefter de falder hurtig i søvn. Noget vi har observeret fra køkkendamen, Camalita. En så lille "læring" får de små ting til at tælle. Selvom det går langsomt med at lære deres kultur, kan en lille ting som denne, der giver succes, få en til at føle sig, som den pædagog man nu er.

Signe og jeg fik den gode idé at bruge lidt af tiden på et hjemmelavet "memory game", som vi fik lamineret. Vi tegnede forskellige ting, farvelagde dem og satte engelsk ord på dem, så børnene samtidig også kunne lære af det. Et slags pictogram.

Det var svært for dem at forstå reglerne med, at man kun måtte vælge to kort og derefter næstes tur, men man må sige det høre til en af de sansemotoriske lege, da vi både rammer syn og høre sanserne.

✿

Når der ikke er tale om fælles talekommunikation, mellem barn og os som pædagogstuderende, bliver man nød til at gøre brug af Margaret Mead's filosofi tovejskommunikation, hvor både sprog og anden udtryksformer bliver brugt til totalkommunikation. Her sætter man nemlig udvekslingen af informationer højere end selve indlæringen af en bestemt sprogform. Det kan man sige vi bruger en hel del af på vores praktiksted. Det altid muligt at kommunikere med børnene, så længe viljen og opmærksomheden er til stede. 

Når vi anvender totalkommunikation på institutionen, skal vi være opmærksom på alle anvendelige kommunikationsformer, som er til rådighed i den givne situation, for at forstå og blive forstået. F.eks. Piktogrammer, som vi bruger på videoerne. Kommunikation kan altså sagtens foregå på andre måder end talesprog. Kropssproget er det vi gør mest brug af i hverdagen, når børnene skal fortælle os noget. Det kommunikerer mening og er med til at styre det sociale sammenspil.

Alternativ og supplerende kommunikation er en fælles betegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig, som i vores tilfælde. Hvis talen ikke er tilstrækkelig kan man bl.a. Gøre brug af af mimik, udpegning af ting i omgivelser, kropssprog eller blikretning. Det oplever vi hver dag på centret, når børnene skal vise os noget, fortælle os om en konflikt eller Jacob's svar af en blikretning og løftede øjnbryn hehe.