torsdag den 28. august 2014

House of Dreams ✩

En af dagene i sidste uge var der "helligdag" og lukket på vores praktik. Så Signe og jeg tog med Louise ud på House of Dreams, der ligger på Mactan Island, som Louise har som praktik sted 3 gange om ugen. Det er et børnehjem med børn i alle aldre, men som er forældreløse og bor derude. Det kan f.eks. Være forældre der er misbruger eller har forladt dem. 
Stedet er også en foundation, kaldet Young Life som en normand ved navn Finn T. Wattenberg styre og har sat sit fantasifulde præg på hjemmet, der er fyldt med farver og kendte tegnefilmsfigurer og citater, der sætter smil i hverdagen. 

Blev utrolig rørt af at se børnene komme løbende hen til os med omfavnende hænder, kæmpe smil og spurgte nysgerrigt til hvad vi hed. Man kunne mærke med det samme, at det var deres hjem vi var på og at de kun havde hinanden og ingen andre. De holder sammen som en stor familie. Tror den største pige var på omkring de 15-17 år. Det var tydeligt at hun var den "voksne" i flokken og ikke har haft en "normal" barndom. Er sikker på jeg aldrig havde kunne klare, hvad hun går igennem hver dag og med de få obervationer jeg gjorde mig, kunne man virkelig se hvor stærk hun var af person (og så tror man, at man har det hårdt til tider...) 
De fleste af børnene er søskende og selvom de ikke har noget legetøj og få materialer, begrænser det ikke deres glæde og fantasi. De var igang med at skulle øve til en koncert de skal fremvise med Michael Jackson's sang Heal the World  


Ville gerne have vist jer en video, hvor de sang, men fik jeg desværre ikke lige fanget, så håber i kan leve jer ind i sangen alligevel :) 


 Man kan virkelig se hvor meget farver kan gøre 






Ungernes soverum







Fedt citat

Hvis i vil vide mere om House of Dreams og Young Life Foundation, kan i læse mere på; http://www.younglifeph.com




Ingen kommentarer:

Send en kommentar