✿
Tirsdag d.29 var vi 9 der bestemte os for at tage to nætter til den attraktive ø - Bohol. Vi fandt et skønt resort i Panglao, som slet ikke kan sammenlignes med Cebu City og vores såkaldte "hjem". ALT er bedre! Luften er renere, lugten er bedre, sengene var som en drøm at sove i og hotellet havde pool og lækker mad med kun 15 min. gang til stranden. Tror vi måtte slippe ialt ca. 500 kr. for 3 dage inkl. Halvandens time massage og pedicure. Livet føltes luksus!
Det skal så lige siges at for at komme til Bohol, kal man med færge. Man kan gøre det på to måder: Hurtig færgen, der tager 2 timer eller en på 5 timer. Foreskellen ligger i tiden selvfølgelig, men også hvor stor færgen er!
Vi tog en færge til 500 pesos, som ville tage os 2 timer. Vores afgang kl.14 blev aflyst pga. Vejret, så måtte vente ca. 2 timer. Vejret blev ikke bedre? Men den sejlede. Pga. regn og høje bølger, og størrelsen på færgen, gyngede det en hel del. Ser ikke mig sev, som umiddelbart en søsyg type? Men det fik jeg da så modbevist med opkast i 2 timer, liggende helt nede bagi, på gulvet, i blandt papkasser foran herre toilettet med en stank af pissoir på hovedbanegården. FØJ! Det hjalp ikke på kvalmen og de andre piger klarede det med lidt kvalme, som udgjorde vi tog den langsomme færge hjem igen, midt om natten (da den kun sejler én gang om dagen). Den var mindre kvalmende, men på ingen måde behagelig! Vi var de eneste hvide mennesker på færgen og ALLE gloede på os. De stog nærmest lige foran, bare for at glo - som aber i bur.
Luksus - Panglao Resort
Velkommen til Bohol
Vi fandt hurtig en lokal taxamand, som kunne have alle 9 med i hans lille "bus". Aircondition virkede, men det gjorde hans koblingspunkt i hvert fald ikke!
Det skal lige siges, at på Filippinerne går det meget op og ned - også på vejene, som ikke er glat asfalt, men nærmest hullet og bumblende. Han kørte os hen på hotellet og lavet hurtig en "billig" aftale med os, der gjorde han blev vores taxamand på vores lille turist-tur, dagen efter. Er sikker på det har været en go "handel" for ham, at tjene på os med lidt ekstra oven i kasketten, men som sagt skulle vi af med 457 kr. for to 9 personer i en hel dags kørsel rundt på Bohol og for turen ud til hotellet.
Behovet for luksus gav velbehag for den "chok tilstand" man havde oplevet i Cebu City - at tage langvejs hjemmefra, til en helt anden kulturforskel, levestandard og vilkår for dyr og mennesker, samt den store hygiejne og forurenings forskel der ligger. Så et lille pusterum til noget "ferie" lignende paradis, var tiltrængt, selvom vi kun havde tilbragt ca. 6 dage på Filippinerne.
Vi havde vejret med os alle dagene (undtagen sejlturen derhen), så der skulle opleves nogle af de ting, øen er kendt for...
Vi brugte onsdagen på at lege turister. Se spøgelsesaberne, der ikke er større, end at den kan sidde i en hånd. Prøvet ATV og set de smukke bakke toppe, kaldt Chocolate Hills (som er et geografisk fænomen, der har gjort Bohol kendt). De består af 1268 runde, symetriske bakker, der strækker sig på 40-120 meter, igennem tre landsbyer. I maj måned er de helt brune (deraf navnet). Udsigten var virkelig smuk.
♪ ♩ ♫
Aften Hygge på Bohol - en lokal deltog med sin guitar i vores selskab og sang hyggelige velkendte sange for os. Det ga en rigtig hyggelig "lejrbål-stemning" med fællessang blandt pædagoger :)
8 nye venner og to dages socialt sammenvær er skønt, når man savner dem derhjemme. Så er nye spændende oplevelser og socialt sammenhold altid godt!
Hjem igen, Cebu City!
Hanekamp er et ældgammelt filippinsk tidsfordriv, der på ingen måde kender de sociale grænser. Også kaldet Cockpits. Hver søndag på offentlige fridage er disse cockpits fyldt med ophidsede, råbende mennesker, der satser penge beløb på hvilken hane der overlever. Efter at kamphanerne har fået spændt en knivskarp spore på det ene ben, slippes de løs fra hver sin side af en lille arena, hvor de så farer i hovedet på hinanden. Kampen varer som regel kun få sekunder, men ender i et blodigt blodbad. Har ikke oplevet det, men skal aldrig støtte noget lignende! Det er dyreplageri uden lige og for slet ikke at snakke om dyrevelfærd. På billedet under ses hanerne, som ligger i en lille kurv/taske, på vej til Bohol - igen, en helt "normal" ting, men som er så langt fra danske normer og mit dyrehjerte :(
Larm og storbyliv
Kan stadig ikke vænne mig til maden hernede. Spiser stadig uregelmæssigt og trafikken er ulideligt! På de rigtige dage og på det rigtige tidspunkter (oftest) kan trafikken gå utrolig langsomt! Der er biler all over og i alle retninger. Der er ikke rigtig nogle form for "hvordan du må køre" og man køre bare fremad med et dythorn. Har endnu ikke oplevet nogle uheld, men konstant trafikprop.
Vi bruger en hel del tid i Ayala centeret og shopper lidt til værelserne og hjemveen ;)
De forskellige cafeer er også mere amerikansk/europæisk præget mad - så det LÆKKERT!
Vi er dog klar over, det ikke bliver hverdags-style, når vi fra på mandag af, rigtig begynder vores "hverdags-liv" hernede. Alting tager en krig og tempoet foregår i "fili-tempo". Hvis man skal handle ind i supermarket, tager det snildt 30 min. at vente i kø. Også selvom dem foran dig, kun skal købe et par ting. Men det som om alt hernede foregår i "fili-tempo". De har al den tid i verden og det umuligt at skulle gøre noget "lige hurtigt" ;) Så ved i det!
Fredag - Intromøde med Flemming og Susanne & BBQ-fest!
Om fredagen fik vi lidt info omkring det hele hernede og omkring vores forløb generelt. Vi begynder alle i praktik på mandag, hvor Susanne vil køre os ud til vores praktiksteder. Er glad for jeg skal i praktik med to andre, så man har hinanden som støtte. Både fagligt og personligt! Det bliver spændende at komme igang med det pædagogiske og få planlagt lidt med feedback i hinanden som studerende. Senere på aften afholdte Flemming BBQ-fest med god mad. Kl.12 kom der klager fra naboerne af musikken, så vi tog alle videre i byen på Mango Square, hvor de fleste bar'er og dico befinder sig. Deres musik indenfor er bare 10x højere end at stå tæt på en stor højtaler til Grøn Koncert og neon lys allevegne. Mængden af mennesker bliver bare lukket ind uden begrænsning, så man står som en sild i en tønde og bare hopper ("fili-dans"). Natten blev lang og med en del opmærksomhed på ens hudfarve, vendte turen hjem i seng.
❀
Afslutning på lidt over en uges ophold på Filippinerne, har jeg lært at man kommer fremad med et smil :)
Alle de lokale GLOR på en, fordi man er hvid og det er en KÆMPE udfordring at være ligeglad. Tror aldrig jeg vil vænne mig til det og det ikke rart at være anderledes, men den ekstra opmærksomhed med "hello mam", "your beautiful" osv. Gør at man bare må smile sødt og gå videre. Har fået påpeget af Flemmings datter Susanne, at man bare skal glo igen på en overreagerende måde, men end til videre smiler jeg bare :)
ℒℴѵℯ ♡ Mie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar