lørdag den 9. august 2014

Første uge i praktikken

Første uge er gået på Rise Above Family Day Care Centeret og er helt mættet af nye indtryk, pædagogiske overvejelser og udfordringer. Børnene er SKØNNE! Og jeg er allerede forelsket i hvordan de får hverdagen til at fungere. Børnene på Centeret kommer fra slummen. De er fra nogle af de fattigste familier og kender til det barske liv på gaden. Så når man møder ind om morgen, hvor alle børnene smiler til en, føler man sig helt særlig.

En praktik på filippinerne adskiller sig fra en praktik i Danmark på rigtig mange punkter. Eksempelvis skal alle børnenes aktiviteter udarbejdes af os som studerende. Vi har ingen vejleder eller andre pædagoger at spørge til råds, end vores medstuderende. Der er ligeledes stor forskel på, hvordan vi mener børn skal lære, guides i livet på, hvilke fælles spilleregler der bør være, forskelsbehandling og hvordan man overlader konfliktløsningen til børn, som er helt normalt.

Det som sagt meget normalt på Filippinerne, at når der opstår en konflikthåndtering, så det op til børnene selv. Igår skulle en pige sige farvel til sin mor og lillebror om morgen og det var hun selvfølgelig ikke tilfreds med og udbrød i gråd. Anida (Day Care "mom") lod hende være efter normerne, men jeg blev nød til at gøre hvad jeg er bedst til - så jeg trøstede hende indtil hun stoppede med at græde. Synes det en svær udfordring at lade børnene græde og selv finde ud af det. Som sagt hernede kan de alting selv og bliver lært til at kunne det. "Tuff world"

Jeg gør mig rigtig mange tanker om disse spørgsmål om etik og morale, og filippinernes måde at håndtere situationer på. Dog med ydmyghed og nysgerrighed, som sytuderende, der forsøger at tage alt til mig med et åbent sind overfor kulturen og de pædagogiske forskelle.

På Centeret er vi så heldige at vi må tage billeder. Det giver mig en mulighed for at dele nogle af mine oplevelser og glæder ved at være sammen med børnene.

En hverdag på Centeret
Børnene møder som regel ind kl.08-08:30, hvor de bliver vasket og får deres uniform på (bestående af ens shorts og t-shirt med logoet Rise Above og bagpå "together we can make a difference". I den forståelse af, at børnenes forældre skal arbejde imens de har deres børn i Day Care, så de kan give deres børn en bedre fremtid. Såkaldt Rise Above Family, det giver meget god mening i og med, at alle ellers ville kunne komme ind fra gaden. Mødrene kommer tit og laver tasker og punge af poser, ude i "gården" på Centeret.

Dernæst skal børnene have "skole undervisning", hvor de lære bogstaver, tal, hvordan vejret er, hvad man har på af tøj, farver, dyr ect. Inden de begynder undervisningen, siger de i kor "Goodmorning ata Mie, Signe, Louise, Nikoline" til os :)
Så er der legepause og frokost kl.11, hvor de beder bøn inden de begynder at spise. Om mandagen, er børnene ekstra sultne end de resterende dage, da der lige har været weekend og dermed ikke har været på Centeret, men i deres gademiljøer.
Klokken 14, skal børnene se Disney film og sove. Efter de har fået en lur, kommer de i deres eget tøj igen og klar til at blive hentet. Om fredagen er der "play day", hvor der ikke er skoleundervisning, men kun fri aktivitet. Her er det rart man kan byde ekstra meget ind, som pædagog og kunne lege nogle aktiviteter med dem. F.eks. "Duck, Duck, Duck, GOOSE".

Synes det har været en spændende uge og er imødekommende og åben for udfordringerne, selvom det somme tider er rigtig svært, ikke konstant at sammenligne med det man kender fra Danmark.










"Gården"


Her sover børnene og ser Disney film, udvalg af Klokkeblomst eller Askepot og oftest den samme film igen dagen efter :)



Da jeg tog min mobil frem for at tage billeder af dem, gik de helt amok med at "være på" og sige "please, last one" - De er vist professionelle ;)


Den lille guldklump er meget genert og tager lidt længere tid at åbne sig op, end de andre børn. Selvfølgelig "falder jeg for dem" og bruger alt hvad jeg kender som pædagog, til at få hende inkluderet i fællesskabet. 





Ham i ser på billedet, er en rigtig ballademager på alle kanter. Han mangler en del tænder i munden og dem han har er ødelagt, men hans store smil det smitter og varmer alligevel, for ikke at tænke på hvad de har af hverdag og kommer fra af miljø. 


Er hun ikke skøn :p


Der gik ikke én dag, før børnene begyndte at åbne sig op, grine og skære ansigter :)
De elsker at kravle rundt på en og helst flere af gangen (det gør det sjovere)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar