✿ ✿ ✿
Læner mig rigtig meget op at citater, når dagene er ekstra hårde, for at tydeliggøre, at det ikke er så hårdt alligevel - det er rigtig rart hernede, hvis man savner dem derhjemme
eller bare synes det har været en dårlig dag
♥
♥
Nu er 2 uge næsten gået og det er weekend igen imorgen, hvor skønt :) Idag (torsdag) har vi været på immigrationskontoret og fået fornyet visum, som gælder i 30 dage. Kostede os lige omkring de 500 kr. og næste gang hedder det så 59 dage for 1000 kr. ca. Tror vi tager en forlænget weekend en dag og får gratis visum - kan godt betale sig.
Synes dagene egentlig går meget hurtig hernede, men samtidig til tider for langsomme. Man har det meget blandet. Nogle tidspunkter er det "FEEEEEDT" andre tidspunkter, ville man ønske at bestille en billet hjem - så er det dér jeg bruger mine quotes hihi
Men nu har jeg været hernede i 3 uger. Har stadig hjemve, men slet ikke så meget som i begyndelsen. Må indrømme jeg nok stadig befinder mig i "kulturchok" fasen. Fandt den første uge, som introduktionsfasen, spændende og ferie-agtig med en tur på Bohol og man gjorde sig nysgerrig med alle de nye indtryk, som "turist", turistfasen. Chokgfasen, skal det lige siges, at mange ting byder sig ind som f.eks. :
- Ting virker ikke (vores gas komfur var tom, min bruser er i stykker og småting man lettere kan blive irriteret over).
- Menneskerne reagere anderledes end man er vant til (ALLE siger "Helloo, good afternoon mam" osv.)
- Man får nogle ubehagelige oplevelser (vi har set tiggere, som man på ubehageligvis ignorere, set en mand skide på åben gade, samt en nøgen, måske død, mand liggende nøgen på maven, midt på gaden med et rødt lys i røven?)
- Det romantiske forsvinder (Filippinerne er smukt, men ikke inde i byen hvor der lugter af rådent kød, dårlig æg og bræk med bilos omkring dig - det er der intet romantisk i og derfor virker hverdagene mere uoverskuelige)
Men vi har fået skabt en klarhed over vores situation og ophold. Signe min roomie tager hjem d.13 december, der gør jeg står lidt "alene". Derfor har jeg taget en beslutning som tingene er nu og føler er bedst for mig, at tage hjem d.22 december og holde jul hjemme i Danmark med familien. Det kræver jeg skal have lidt ekstra arbejdstimer, men giver mere klarhed og glæde om, at det er det rigtige valg jeg har taget. Ville ønske jeg kunne sige jeg klarede 6 måneder og Mikkel allerede ville komme herned i oktober, men 1 måneds forskel gør ikke min glæde større og så må jeg vente til at se kæresten i december og så kan vi rejse hjem sammen ♥
Tilgængæld er vi begyndt at kunne få hverdagen til at fungere. Idag har vi f.eks. været i et stort supermarked og fået handlet svinekød, en masse lækkert og billigt kød til fryseren.
Signes søster tager hjem mandag, så bliver lidt trist uden hende, men er sikker på vi får dagene til at forsvinde anyways.
Så fik vi lavet hjemmelavet speghetti med kødsovs, som man kender den fra Danmark, på trods af man har været lidt urolig med kødet hernede. Smagte fantastisk. Det er de små ting i hverdagen, der giver glæde :)
Så Vi har meldt os ind i fitness i 3 måneder, og kan benytte poolområdet - dét ER lækkert! Det hedder Waterfront Hotel og ligger oven over cebu city, så man intet larm eller bilos kan høre og er vores nye getaway i hverdagene. Sidste fredag var vi til vores første Aqua Zumba med en træner der var homoseksuel og kunne ryste hofterne som aldrig set før! :D Så det skal gentages imorgen efter praktik!
Så et "getaway" med pool, fitness, en go bog (Fifty shades of grey) og noget billige kropsmassage, samt de hyggelige weekendsture til luksus bliver en del af vores ophold hernede. Man skal huske kulturchok ikke er en sygdom, men en almindelig livskrise og kan opleves individuelt.
Aqua Zumba med en al for sjov træner ;-)
Tror jeg snart befinder mig hen reaktionsfasen, til alle de nye reaktioner man gør sig hernede, såsom:
- Frustration, vrede eller aggression mod omgivelserne (at bilerne dytter konstant, at du siger hej til 80 mennesker om dagen, lugten og andre småting, der kun er en filippiners hverdag og et par minutter af en danskers)
Man bliver ved med at tage sig selv i, at man ikke skal "klage" over tingene, for livet er så meget hårdere hernede for en filippiner og man flover sig lidt indvendig, når man brokker sig, men tror man må erkende, at man skal huske hvor man kommer fra og at man ikke kan glemme dette og derfor acceptere, at det er med til at gøre dagen det sjovere eller nemmere og tage disse kulturforeskelle til sig. SÅ selvom det ekstremt ulækkert at se en mand skide på gaden eller undrer sig over en nøgen mand ligger med en lys i røven, kan man godt grine lidt af det og arbejde med den ironi man nu kan lave med det.
At komme over en trafikkeret vej... Så har vi fundet ud af (fra filippinerne - observation!) at for at komme over en vej fyldt med biler, som IKKE holder tilbage, må man begive sig ud på vejen, løfte din hånd op foran bilerne med et "STOP" tegn, be' til Gud om, du kommer helskindet over, og wupti er du på den anden side. Det er den eneste måde de holder tilbage på, selvom de ræser frem foran dig og det VIRKER! - Føler mig integreret
✿
Hvem sagde lækre drinks ;) Vi er "fan" af Mango Shake
& deres icetea
✿
En smuk solnedgang fra vores vej - Horshoe Drive, Banawa
What a wonderful world
✿
Og til de mindre sjove fornøjelser hernede... :/
Et af de mange slumkvarterer...
Ud til en stinkende kloaksø
3 børn prøver at finde mad og ting i slummen...
Det skær i hjertet, at man som en del rigere, bare må "se på" og ikke kan hjælpe hele verden. Men gør mig tit det spørgsmål, hvorfor verden er så forskellig? Hvorfor er der så stor forskel på rig og fattig? Hvorfor skal andre leve som millionære og andre bo på gaden i snavs. Jeg kan godt se lande er forskellige og opbygget på forskellig vis, hvad angår, at give penge til det offentlige, SKAT, osv. Men gør stadig ondt på mig, jeg ikke kan hjælpe lige netop den lille dreng på gaden eller pigen i praktikken der er stille og genert. Måske kan jeg gøre dagen bedre på det givende tidspunkt (og kommer jeg helt sikkert til), men dagen efter lever de endnu en dag, på samme måde, som før.
✿
Regntid?
Så fik vi endelig en del regn, som i, at vi var lukket inde på vaskeriet i en lille time hehe, da vi skulle hente vores vasketøj. Er blevet "fan" af vores lille vaskeri! Det ligger godt nok oppe af en høj bakke, men næsten lige ved siden af hvor vi bor og de er sååå søde! Igen en homoseksuel, som er super frisk hihi
✿
Ingen kommentarer:
Send en kommentar