onsdag den 20. august 2014

Feeding day

Idag har har vi været til "feeding", som består af, at komme ud til en nærliggende skole i Cebu, hvor de har behov for det. Vi blev kørt op på en bjergtop, hvor udsigten er noget helt andet end bilos, dytten og fyldt med mennesker. Luften var meget mere ren og naturen var så smuk. Vi hjalp til med madlavning, som bestod i at hakke nogle grøntsager til en KÆMPE suppegryde. 
Vi fik endda lov til at smage til sidst og følte os rigtig royale, da de meget gerne vil have vi skal sidde på en stol, ingenting foretage os og spise af skål med ske, samt som de første - hvor de andre fik en plastikspand og så oppe i klasselokalet, hvor børnene fik det som frokost.
Selvom vi er gæster i deres land og er hvide, så føler vi selvfølgelig det os der skal hjælpe til og være sidst til f.eks. At smage på maden, men det er som om det er uhøfligt hernede og derfor må man bare smile og sige "yes, thank you". 
Maden smagte fantastisk i forhold til, at det er fili-mad og suppe bestående af deres drikkevand (selvfølgelig kogt) - Men maven har det fint :) !

Det var en rigtig fed oplevelse og prøve at være med til at gøre en lille forskel, der har en stor betydning i sidste ende... Vi fik at vide fra Marie (en Rise Above-worker), der primært står overordnet for vores praktiksted og de praktiske ting uden for centeret, at da de begyndte at uddele det her mad, som de kalder "feeding day", kunne se i begyndelsen, at de lavtliggende skoler, som ikke har særlig mange penge, at hjælpen med én gang mad om ugen, fik skolerne til at gå fra at være de fattigste til at være nogle af de bedre stillede skoler - udelukkende pga. "feeding". Så kunne skolerne nemlig bruge deres penge på andre ting, så som udsmykning og materialer. 

Imens vi lavede maden og fik en masse lokale indtryk, fik vi også en livshistorie fra en af lærerne, som hjælper med det her "feeding". Utrolig udadvendt og glad kvinde. Selvom hun snakkede filippinsk og lidt engelsk og fik oversat af Marie, kunne man stadig fornemme hvordan hun havde det og er som person - rigtig rart, ENDELIG at kunne være "inkluderet" i fællesskabet.

Børnene blev utrolig glade for maden og man kunne mærke man gjorde en "forskel". Da vi skulle hjem igen, besluttede vi os, at gå ned af bakken, for at se lidt af den skønne natur, indtil det begyndte at regne - så vi hoppede på en fili-cykel taxa. Det var morsomt og ikke lavet til to, lidt større danskere. Så Signe og jeg måtte snuppe en hver haha

Turen ned af bakken :-)







Der ventes på lækker mad




"Feeding-teamet"







Ned af bakken, med smuk udsigt 








Vi var lidt usikre på om denne homemade "bænk" var lavet til en dansker... 


Mie & Signe på afveje! Er glad for at kunne dele denne oplevelse med en ny ven og bedste roomie :-) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar