Behandling af mine temaer

"Behandling af 1-2 af mine temaer" (efter 16 uger) 

Tema: "Omsorg"

Mit fokus er temaet "omsorg". Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i nogle hverdags observationer, som illustrerer eller giver andledning til at jeg kan reflektere/analysere over mit tema.

Først og fremmest vil jeg lige definere hvad omsorg er, samt omsorgssvigt...

Omsorg:
Omsorg betegner en særlig relation mellem mennesker, hvor det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som gavner dets velbefindende. Det grundlæggende ved al omsorg betyder i praksis at have omtanke for et andet mennese, så der vises det opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne.
Overordnet hentyder omsorg "at passe" - "at tage vare på" eller "at have ansvar for". Det henviser altså med andre ord til en tilknytning til et andet menneske. 

Der tales om tre aspekter ved omsorg: Tilsyn, stimulation og tilknytning. Omsorg for et andet menensker omfatter således tilsyn, der sikrer overvågning og dermed hindring af eks. ulykker. Stimulation, der sikrer en passende aktivitet og udfordringer, også med intellektuelle indhold, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis, tryghed og tillid til omverdenen. 

Omsorgssvigt:

Ved omsorgssvigt forstås, at forældre, eller de der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske sunhed og udvikling er i fare, eller udsætter barnet for seksuelle overgreb. Der er altså tale om børn, der kun kender lidt til varme, tryghed og anerkendelse. Børn, der bruger mange af deres ressourcer på at overleve, som de nu bedst kan, trods dagligt kaos, utryghed, ligegyldighed, afvisning og eventuel udnyttelse fra voksnes side. Børn som udsættes for omsorgssvigt er magtesløse, forvirrede og angste, men er nødt til at overleve. De bruger energi på at beherske denne situation og udvikler forskellige former for overlevelsesstrategier. Kari Killén beskriver tre overlevelsesstrategier, som benyttes af omsorgssvigtede børn:

"Helten" - Overdreven tilpasning
Denne gruppe klare sig godt, er hjælpsomme, holder negative ting for sig selv, er positive, lever op til forventningerne, intet fra hjemmet bringes videre til andre.

"Syndebukken" - Hyperaktiv og destruktiv
Denne gruppe er mere synlig: De melder sig ud af familien, har problemer i skole eller daginstitution, prostituerer sig, misbruger rusmidler. (Dette ses hyppigt på Filippinerne i blandt gadebørn)

"Det glemte barn" - Usynlig og tilbagetrukken
Denne gruppe holder sig for sig sev, undgår samspil med andre.

Disse overlevelsesstrategier er dem, man hyppigst støder på. Børn med omsorgssvigt tilhører nødvendigvis ikke kun den ene af disse grupper. De kan skiftevis benytte den ene eller den anden, afhængig af situtationen. 

Kari Killen definitioner skelner mellem forskellige former og grader for omsorgssvigt. 

• Aktiv fysisk omsorgssvigt: (Vold/skadelige handlinger, der medfører rifter, blå mærker, brændmærker, skader og kraftig rødmen) Denne form for fysisk omsorgssvigt svarer til den klassiske beskrivelse af mishandling. Her bliver barnet udsat for handlinger fra forældrene, som ikke er et uheld. 
• Passiv fysisk omsorgssvigt: (Utilstrækkelig ernæring - for lidt/for meget/for uregelmæssig mad, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, barnet virker upasset, usoigneret, uplejet, snavset. Barnet forsømmes med hensyn til nødvendige lægebesøg ved sygdom eller forebyggende undersøgelser ved læge og tandlæge. Barnet er usædvanlig træt og slapt. Barnet bliver i perioder overladt til sig selv uden voksent opsyn) Barnet udsætte således for alvorlige forsømmelser fra forældrenes side, hvor der er tale om manglende tilfredsstillelse af fysiske behov, så barnets sundhedstilstand er i fare. 
• Aktiv psykisk omsorgssvigt: (Barnet bliver i perioder hold indespærret, truet med vold og tæv, truet med tab af kærlighed el. Vigtige relationer. Barnet bliver tiltalt på en krænkende måde - ond, dum, grim, umulig m.m. Forældrene forholder sig i perioder direkte fjendtligt til barnets behov. Barnet bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn m.m.) Barnet udsættes således for verbal krænkelse - en kontaktform og omsorgssituation, der er skadeligt for barnets udvikling. 
• Passiv psykisk omsorgssvigt: (Fysisk mishandling eller anden vold i hjemmet. Ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol, narkotida, medicin. Barnets dagligdag i hjemmet er præget af uforudsigelighed og mangel på tryghed og omsorg. Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets følelser og behov – de reagerer primært på, hvordan de selv har det. Forældrene er kun i begrænset omfang i stand til at aflæse barnets kropslige signaler om lyst / ulyst og grænser. Barnet bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af forældrene) Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter pga. forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Disse forsømmelser medfører risiko for udviklingsmæssige skader hos barnet og kræver, at barnets omsorgssituation bedres.

●

Observationer jeg har taget udgangspunkt i, som illustrerer "omsorg", bliver én af de mange "relax-time", børnene skal have, efter de har spist og leget. Her skal børnene ligge sig ned på et tæppe, med pude og se film i 2 timer ca. Det er langt fra hvad vi kender til i Danmark og hvis man skal se film, skal det dokumenteres hvorfor børnene har behov for dette, argumenteres og begrundes. Hernede er det en tryghed for dem, at de får tid til at slappe af, som gavner deres velbefindende. De er ikke vant til at slappe af i deres hverdag, fra deres hårde miljø på hjemmefronten. De er omgivet af støj og får ikke altid lukket et øje, måske. Denne observation omfatter således tilsyn, der sikrer overvågning, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis og tryghed, der på længere sigt giver dem tillid til omverdenen. Det er en af Pär Nygrens omsorgsbehov, der bidrager til børnene på Centret får den grundlæggende behovsomsorg de behøver, så barnet bliver tilfredsstillet.

Ligeledes når børnene skal vaske hænder eller børste tænder, ydes der omsorg af den pleje vi yder. Renlighed og udvikling for deres velbefindende. Hvis ikke vi giver dem denne omsorg, vil de få huller i tænderne (som langt de fleste børn allerede har). Det er meget normalt at langt de fleste filippinere ikke har et særlig godt mund-hygiejne og huller i deres tænder. Tandbørsten er ikke et vigtig redskab i deres dagligdag, men det er her vi hjælper dem med at forstå, hvor vigtigt det er de plejer deres tænder, til gavn for dem selv og senere hen i livet. Ved ikke om det er fordi de ikke har råd til hygiejne materialer? Synes det er vildt at tænke på, at børn på 3 år, render rundt med en mund fyldt med huller i tænderne, nogle tænder er så rådne at de er sorte og ikke selv kan falde ud, og andre har slet ikke tænder i en alder af 6 år? 6 år??????? Og de skal holde hele livet! Det er som om, at vi som studerende er de eneste der holder ved, med hygiejne og plejen af deres tænder eller lus. Hvis ikke vi er der, bliver der ikke gjort noget og selvom vi fortæller det til Nida eller Marie, som styrer Centret overordnet, går den filippinske kultur ind og fylder. Det er mere eller mindre "normalt" at have dårlige tænder, og derfor måske svært at ændre? Lidt ligesom, de færreste af befolkningen ikke kender til kondomer og "producerer" børn, som direkte får et liv på gaden. 

Tværdigmod ligges der vægt på at berolige børnene i de to timer og yde den type omsorg, af tryghed, som de måske kan mangle fra det miljø de kommer fra. 

●

Behandling af tema "inklusion"

Min observation, hvor børnene skal ligge og slappe af, vil jeg sætte i relation til inklusions- og læringsbegrebet. Vil samtidig også definere inklusion/læring og beskrive hvilken type inklusion og integration min observation giver udtryk for. Hvad lægges der vægt på i læringen? Ser manbarnet som en aktør der er aktiv medskaber af sin udvikling eller "tomme kar" der skal fyldes på udefra? Hvilken rolle har pædagogen i denne sammenhæng?

Bent Madsen (udd. lærer og cand.pæd fra DPU. Bl.a. Forfatter til bogen "Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund") beskriver inklusionsbegrebet ud fra følgende niveauer:

• “På det politiske niveau kan inklusion ses som en overordnet politisk vision forverdenssamfundets bestræbelser på at skabe samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskabet“ 
• “På det pædagogiske niveau kan inklusion ses som et målperspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser på at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene daginstitutioner."

Ifølge Bent Madsen er det vigtigt, at alle parter bliver klar over, at det er et langt træk at få inklusion til at fungere. Spørgsmålet er om Filippinerne lever i et samfund hvor man ud fra socialpolitisk perspektiv ønsker at give disse børn et udvikling- og læringsmiljø, som inkludere alle børn inden for fællesskabets rammer uanset social baggrund eller særlige behov, eller handler det reelt set om mangel på ressourcer? 

Det pædagogiske niveau Ben Madsen taler om, tager afsæt i en række love, bekendtgørelser, som FN's børnekonvention og Salamancaerklæringen, som danner grundlag for, at vi i pædagogisk praksis skal arbejde ud fra bestemte kerneværdier, værdinormer, som lovgivningen har fastsat. Samtidig har kommunen, herunder institutionerne, også en virksomhedsplan, som indeholder generelle mål for det faglige og det pædagogiske arbejde. Det er her handleplaner kommer til syne for hvordan pædagogen skal forsøge at opfylde målene via de faglige kompetencer, pædagogen skal bestræbe. 

Det er klart Filippinerne ikke bestræber sig disse mål og at Rise Above Family Day Care Center, ikke er på den måde en daginstitution, som er eget af staten.

Defintion af inklusion & integration

Inklusion kan defineres som at medtage som en del af noget og medregne, indbefatte, omfatte. Hvor integration defineres som at integrere i en helhed. Integrering = assimilation, assimilation = tilpasses noget allerede eksisterende. 

Inklusion bliver fokus flyttet fra individet til relationen mellem individ og fællesskab, og til den konkrete pædagogiske praksis og faglighed. Individet har ret til at deltage i fællesskabet, fordi det er her vi udvikler os som mennesker og konstrueres i mødes med omverden/fællesskabet.

Mit observations eksempel, hvor børnene skal ligge til ro, er den type inklusion, hvor hvert individ bliver integreret i en helhed. At de ældre børn inkluderer de nye børn og yder omsorg, så de føler sig en del af fællesskabet. To af de ældste børn, Marlene og Andy på 6 år, er rigtig gode til at inkludere og tage sig af den helt nye pige Princess Kate på 3 år. Teacher Nida fortæller dem, at de skal hjælpe hende, men gør det også af egen fri vilje. Hvis vi som pædagogstuderende f.eks. Også spørg en af de andre børn - Miyko, om Princess Kate ikke må sove ved siden af hende, går Miyko hen til Princess Kate, tager hende i hånden og følger hende hen til der hvor hun selv ligger. Uden så meget, som at blinke, brokke sig og bare gøre det, som var det noget hun altid har lært. De kender til begrebet fællesskab, venlighed, at hjælpe hinanden og yde omsorg - måske bare mere eller mindre ubevidst. Det danner relation barn og barn imellem og deltagelse, samt fællesskab - tilpasning til individet/integration. Barnet indgår i sociale relationer/processer, som gør barnet til en aktør der er aktiv medskaber af sin udvikling og her er det pædagogens rolle, i denne sammenhæng, at anerkende dette. 

MoalBoal ✿

✿

Strand, solskin og paradis - ENDELIG!

Turen går til Moalboal

✿

Så kom der endnu en weekends tur, som var længe ventet. Den 3 timers lange bustur var det hele værd, da vi ankom til hotel Club Serena Resort, som ligger direkte ned til white beach, hvor sandet er kridhvidt med muslingeskaller og koralrev. Solen var med os og pludselig føltes det hele ikke så slemt alligevel. Solen kunne farve vores kroppe igen og fylde os med D-vitamin, som var helt fejet væk af Cebu City. 

Vi tog ud og så det populære kawasan falls. Der var hele 3 vandfald, men krævede dog en god tur op i junglen og over vand, i klip klappere?! Åndsvagt fodtøj, men rigtig smuk tur. Vi havde guide med på vores, som kostede os 400 php. Pr. Person. Så næste gang bliver det uden guide til den pris ;-) 

Da vi skulle hjem, begyndte det at regne, men da vi ankom til resortet, skinnede solen atter igen. Har virkelig haft brug for strand og solskin. Bare mærke man var på ferie og på Filippinerne. At se gennemsigtig turkis vand, høre bølgerne og mærke sandet under fødderne ♡ 

Det bliver altså ik' bedre end det!

✿

Og Kawasan Falls, som lå ca. 30 min. væk fra resortet.

Ved ikke om man fornemmer det på billedet, men tror aldrig jeg har været i så kold vand før, som der er ved disse vandfald. 

Ved ikke om sikkerheden var iorden? Men vi fik da prøvet noget vi aldrig har prøvet før og vil huske for altid. 

Lidt Indiana Jones agtig og meget grænseoverskridende ;-)

✿

Fantastisk forlænget weekend med alle pigerne som kun har budt sig på herligheder og jeg håber jeg kommer tilbage igen, med kæresten ♡ 

...Opdatering af hjemkomsten:

Tilbage til Cebu City, over 3 timers lange bustur med trafik, men en god afslutning på den græske restaurant i Ayala, hvor personalet havde været så søde at pynte fint op til fødselsdag, som vi havde spurgt dem pænt om, da vores Louise blev 23 år. De var så søde og kom ind med dessert med lys i og "happy birthday" sang :-) 

En ny uge begynder, men så er der mindre dage til Danmark.

Mandag begynder ud med dårligt vejr og mega regn?

Velkommen "hjem" til Cebu og øv hvor vil jeg gerne afsted igen til solskin og strand. 

En kort beskrivelse af hverdagen på institutionen εïз

En beskrivelse af min hverdag, så i derhjemme kan få et realistisk indblik i denne, behøver vist ikke gentages, da jeg er sikker på man klart kan følge mine hverdage, på nogle af de andre indlæg på bloggen. I kender til mine udfordringer i den beskidte ikke-solskins-by Cebu og til mine heldige weekender der pryder solskin, strande og paradis.
En institutionshverdag skinner solen på den 30 minutters gåtur derhen, hvor man er badet i sved og med din hvide hud, giver opmærksomhed og en hel del "goodmorning Mam". Så møder man ind til glade smilene unger og Camelida, hvis smil der smitter, selvom hun ingen tænder har i munden. Når sveden ikke hagler af én og aircon er sat på speed, begynder vi at give ungerne et bad, tjekke dem for lus og give dem deres Rise Above uniformer på. Når klokken så nærmer sig 09, begynder teacher Nida med sin undervisning og fra 9:30 får vi så de små, der er for små til at holde koncentrationen. Med dem øver vi bogstaver eller maler i malebøger. Kl.10 får de lidt legetid indtil de skal vaske hænder og spise frokost omkring 10:30 og derefter en legepause igen efter de har børstet tænder. Det er ikke alle der selv kan børste deres tænder, så derfor er det rigtig vigtig vi hjælper dem. Tror det er de færreste der gør det dagligt, som tydeligt kan ses på deres tænder og Nida hjælper ikke, så derfor er det godt vi kan. Klokken 12 skal børnene lægges til ro på et tæppe og se en film og når filmen slutter, kommer de i deres eget tøj og leger indtil de bliver hentet af deres forældre.

εïз

Min største udfordring i hverdagen på institutionen er at man som "pædagog" ikke foretager sig noget hernede. Intet sammenlignet med Danmark i hvert fald. Det som om de har ansatte til ALT hernede og endda flere til det samme, men alligevel som i den betragtning af, at de ikke foretager sig noget. Det hårdt for mig "bare" at glo, og sidde på min flade når der f.eks. Er undervisning eller se Disney film med dem. Det er ikke fordi jeg ikke forstår deres kultur, men fra den kultur jeg kommer fra, er det ligefrem dovenskab og man må selvfølgelig med lidt viljestyrke og fantasi skubbe lidt på og mødes på havvejen og finde en god balance gang.
Som sagt er det utrolig vigtigt at vi er der til at hjælpe dem med at børste tænder, tjekke lus osv. I begyndelsen også at fortælle dem, at de skulle vaske deres hænder, men det kan de nu helt automatisk uden vi siger noget til dem, fordi de ved de skal :-)
Så alt i alt, kræver det en helt masse tålmodighed og forståelse, for hvordan Rise Above Centret håndtere deres unger, men også hvordan Filippinernes arbejdsmåde generelt fungere på. Det er ikke alle praktikpladser/institutioner der tilgodeser at man tager en unge op, for at trøste barnet, når det græder. For det er ikke deres normer og måde at "opdrage". Hvor er omsorgen så henne?
...Jamen den er der, men bare på en anden måde. Det er disse kulturforskelle man lære at kende med tiden.

Tiden flyver afsted シ

Tiden flyver afsted nu og man kan begynde at se at enden er nær. Man holder af børnene som aldrig før og prøver at få de kedelige regnvejrsdage til at gå. En af dagene fik vi købt sæbebobler til ungerne og de var selvfølgelig meget begejstret over det "Mee, Até, mee". Tror nogle af de nye børn aldrig har prøvet det før, så det var en oplevelse værd!

A bubble moment ♡ 

✿

Pakke hjemmefra Danmark!!!

Så var vi i Colon downtown, for at hente en pakke til mig hjemmefra. Glæden var ubeskrivelig! En ting helt fra dem derhjemme, sendt med kærlighed. En helt kasse lakridser - mums!

Adressen til postkontoret er Colon post office, Pair 1. 

For at sende en pakke hjem til Danmark, hvis man ligesom jeg har overvægt, kan man sende det på flere måder:

Skib: 

Fragt tid: 2-3 mdr. 

Pris: Første 3 kg. 1477 php. Derefter 166 php. pr. Kg. 

Pris Eksempel: 20 kg. - 5776 php.

10 kg. - 4116 php. 

Max vægt: 30 kg. 

Fly: 

Fragt tid: 2-3 uger (express 7-10 dage)

Pris: Første 3 kg. - 2265 php. Derefter 402 php. pr. Kg. 

Pris eksempel: 10 kg. - 5079 php. 

20 kg. - 9099 php. 

Max vægt 20 kg. 

Ved siden af Postkontoret ligger der et meget gammelt Ford, som vi besøgte. Meget hyggeligt at se lidt græsområder, der er en sjældenhed hernede i indre by. 

✿

Bollywood-Moviestar for en dag ✩

I tirsdags fik vi et tilbud fra en af vores medstuderende, som var statist i en Bollywood film med flere af de studerende hernede - om vi også havde lyst til at joine. Signe og jeg sprang hurtig på ideen og tænkte det ville være en sjov oplevelse. Optagelserne foregik ude på et kæmpe gammelt skib, lagt til kaj på Mactan. Vi var 10 i alt, som skulle spille rige gidsler taget til fange af nogle pirater som så skulle redes. Dagen var lang og optagelserne lange, men alt i alt en rigtig fed oplevelse og kan ses på Youtube til maj haha. 

Smuk udsigt fra skibet ♥

✿

Støtbrysterne kræft-kampagne 

Igår var vi med til et kæmpe arrangement i Ayala Centret. En støtbrysterne kræft-kampagne - "ThinkPink in October". Vi betalte 50 pesos for indgangen, for at joine 100 vis af andre mennesker, iført sig pink - klar til at danse Zumba. Det sker hver onsdag i oktober måned. Der var zumba-instruktører på en scene der instruerede os i hvad vi skulle gøre. Der var selvfølgelig flest filippinere, tror faktisk kun der var os, som de eneste hvide. Forestil jer hvilken opmærksomhed det har givet. Ikke nok med vi var hvide, var det midt inde på en plads, hvor hele Ayala kunne følge med. Flere af filippinerne ville have billede med os, som er blevet mere og mere normalt hernede? Ved egentlig ikke hvorfor det er "så sjovt" at få et billede med en "hvid", man føler sig som en kæmpe stjerne nogle gange og har ikke tal på hvor mange der har et billede med os på :-) Men musikken var skruet op på sit højeste og vi dansede for 2 timer. Sveden haglede ned, så måtte tage en pause flere gange, uforstående overfor hvordan flere ældre filippinerne kunne holde ud (tror de har været 60+) Men virkelig sjov oplevelse og måske man skulle joine næste onsdag ;)

✿

Institutions pædagogik

På Rise Above Centret, er det kun Nida og Camelida, som arbejder på centret. Camelida er som sagt vores skønne "køkken-dame" på 54 år, der laver mad, gør rent og bor på Centret. Camelida er ikke uddannet, men børnene har respekt for hende, når de skal sættes på plads og ikke gider høre efter hvad vi danske studerende prøver at fortælle dem ;) Hun er en fantastisk omsorgsfuld dame, der tager hånd om det hele. Et varmt menneske med stort hjerte og smil, selvom hun kun har to hjørnetænder i overmunden. Hun minder mig om en trold eller hekse-dame. Hun kan ikke tale engelsk og forstår kun små basale ord, som "ja" og "nej". Nida derimod har taget uddannelsen som lærer, men fik aldrig taget den afsluttende eksamen. Man kan ikke sammenligne deres arbejde med pædagogik, men hvis man skulle nævne hvilken faggruppe deres arbejde ville være i Danmark, ville det nok være noget i nærheden af Camelida, som kok/køkken-dame/rengøring og Nida som lærerinde. Her på Filippinerne findes der ikke pædagogiske uddannelser. Man kan godt være frivillig selvfølgelig, men det er nok lærer eller socialworker, som er det nærmeste der kommer på pædagog. Man skal have en basal skoleuddannelse for at blive noget som helst.

Der er på ingen måde nogle læreplaner man arbejder efter. Der er ingen forklaringer på deres handlinger, aktiviteter og relationer i forhold til børn og brugere. Børn på Filippinerne er som sagt meget overladt til dem selv. Man går ikke ind og hjælper med at skabe relationer, sætte aktiviteter igang eller hvad der ligner det pædagogiske arbejde. Man lære dem engelsk, fortæller at de skal spise, slappe af eller rydde op. Der lægges altså mest vægt på at børnene skal lære engelsk fra alderen 3 år, at man kender de basale sætninger, religion og venlighed. Det er mangel på materialer, der gør børnene selv må finde på hvad de vil lave/lege og mangel på skolematerialer, der gør at man ikke som sådan udvikler eller sætter krav og retningslinjer for hvad børnene skal lære/kunne. Man lære med det man har. Det gør selvfølgelig indtryk på mig, hvordan man kan handle uden en handlingsplan og lade børnene være så selvstændige. I Danmark er vi gode til at sætte retningslinjer på alt. Sukkerpolitik, renlighed og at de efter en bestemt alder skal igennem nogle læringsplaner, for ikke at snakke om deres læringsmiljø. Her er læringsmiljøet det mindste man tænker på. Man er taknemmelig for det man har/får. Børnene spiser deres ris hver dag og brokker sig ikke over de ikke kan lide maden, som danske børn ville gøre. Vi har muligheden for at vælge hvad vores børn skal have, spise, hvordan deres læringsmiljø skal være og hvilken institution der passer bedst. 

Læringsmiljø

Læringsmiæjøet er den kontekst, som læringen foregår i. På undervisningsministeriets hjemmeside står der en beskrivelse omkring læringsmiljøet i Danmark. Der står bl.a. At de fysiske rammer, økonomiske forhold m.m. har invirkning på læringsmiljøet. Disse konkrete forhold kendetegner og har betydning for, et godt læringsmiljø. Det er klart at de fysiske rammer gør sig gældende på Rise Above Centret, sammenlignet med andre institutioner på Filippinerne. Men samtidig gør de økonomiske forhold sig gældende, til at læringsmiljøet altid kan forbedres. Men Centret har et "godt klasseværelse" hvis man kan kalde det det. Der er tal og ord de lære, som hænger over det hele. Ligeledes har de et "soverum", hvor der hænger stjerner og skyer. Så rummene er indikeret godt. 

De går meget op i venlighed i den filippinske kultur, så derfor lære man børnene fra de er helt små med at snakke pænt til hinanden. F.eks. "Share with others" kan børnene godt lære af, da der nemt kan opstå konklikter omkring at dele legetøjet på institutionen. 

Disse ophæng var nogle vi fandt i en papkasse, som selvølgelig også skulle op på væggen til brug, så børnene har nemmere ved at huske de engelske ord: farver, ugens dage, dyr, tal ect. 

Vi har været med til at lave tal rundt om tavlen, så børnene lære at tælle til 100 på engelsk

3 temaer

I samarbejde med min specialiseringsrapport har jeg valgt at arbejde med 3 temaer ud fra nogle observationer jeg har gjort mig: Omsorg, miljøets påvirkning (herunder selve det miljø de kommer fra, deres læringsmiljø, samt hygiejnemiljø i hverdagen) og inklusion. Mine observationer bygger på, at børnene puttes og skal "lære" at slappe af, da de ikke er vant til den slags og kommer fra et hårdt miljø. (Altså ikke efter den danske opfattelse af hvordan man puttes) - Herunder måske sammenligne nogle kulturforskelle på, hvorfor det vigtigt at man i Danmark skal sove til middag og hvorfor det vigtigt at man lære at ligge til ro på den filippinske måde. 

Omsorg

Et grundlæggende tema i pædagogisk arbejde er at yde omsorg. Som observationen viser kan det at yde omsorg gøres på mange forskellige måder, alt efter hvordam man forstår omsorgsbegrebet. 

Pär Nygren, som er professor i psykologi og socialt arbejde, har i sin bog "Profesjonelt barnvern og barneomsorg" givet et bud på børn generelle omsorgsbehov og opdeler disse i tre hovedpunkter: Behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg. Disse er tæt forbundet og kan ikke adskilles, så man sikrer sig at man kommer rundt om alle behov for barnet og får et helhedssyn på barnets omsorgssituation. Om disse behov varetages på en god og udviklende måde, vil variere alt efter hvilken kultur du har med at gøre. 

Behovsomsorg bruges på Rise Above Centret, da målet med behovsomsorg er, at bidrage til barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet. Her er det barnets grundlæggende behov som enæring, søvn, påklædning, hygiejne m.m. Som vi som pædagogstuderne hjælper med til. 

Opdragelsesomsorg bliver brugt til, at barnet klarer at tilfredsstille egne socialt acceptable behov, som bidrager til at barnet lære at tage vare på sig selv, når barnet bliver i stand til at realisere et meningsfyldt liv i et bestemt samfund og kultur. Det er også her man som voksen bidrager til barnets sociale integration i samfundet. Her synes jeg bestemt man ser  en anderledes opdragelsesomsorg afhængig hvilken kultur du befinder dig i. I Danmark lære vi vores børn at tage vare på sig selv, set ud fra den danske kultur, normer og værdier, men håndtere "omsorgsbegrebet" forskelligt. På Filippinerne bruger man opdragelsesomsorg set ud fra den filippinske kultur. Man lære også børnene at tage vare på sig selv, men på en mindre "pylret" måde. Man lader børnene græde, i stedet for at trøste. Man lære børnene en hel del selvstændige ting i en tidlig alder og på en lidt "barsk" måde, set med danske øjne. 

Udviklingsomsorg retter sig mod fem hovedoråder: 

- Social udvikling: som er barnets udvikling af social kompetence. 

- Psykosociale udvikling: udvikling af egne følelsesmæssige forhold til sig selv og andre personer.

- Kognetiv udvikling: perception, erkendelse og tænkningen. 

- Fysisk og motorisk udvikling: udviklings af bevægelsesapparatet m.m.

Målet med udviklingsomsorg er, at støtte barnet i at udvikle forudsætninger for at kunne realisere et for barnet meninsfyldt liv. 

...Dette kan uddybes i Ida Schwtars bog: "Social pædagogik og anbragte børn", 2001, side 147.

Den pædagogiske rolle 

Omsorg forstås forskelligt alt efter hvilken kultur du kommer fra. Socialt udsatte børn er lige så forskellige som alle andre børn. De har forskelige livsbetingelser, forskellige problemer og derfor forskellige omsorgsbehov. Der er ikke noget forældresamarbejde på Centret. Børnene bliver sat af og hentet af os studerende, teacher Nida eller Mad-mutter Camelida, der henter barnet. Der er en klar regel om forældrene ikke kommer med ind, for så begynder barnet at græde og derfor vil man undgå dette. Det klart de forskellige institutioner på Filippinerne, inklusiv Rise Above Centret ikke har "pædagoger" og derfor er der ikke rigtig nogle der i praksis skal følge børnene i deres sociale kompetencer eller lege med dem, støtte dem, være der for dem, snakke med dem, på den måde vi gør i Danmark. Men det klart at man alligevel her på Filippinerne får en anden ydet omsorg, der gør det fungerer. Men hvis man vil bryde den negative sociale arv, kræver det en målrettet indsats, der imødekommer det enkelte udsatte barns behov for omsorg og dette er der mindre fokus på, i et land som Filippinerne. 

Midtvejskrise!

Her på Filippinerne går nogle af dagene som en krig... Regntiden hernede kan mærkes og når solen ikke er der til at skinne, kan alting godt virke mindre fedt. Man har nemt ved at udtrykke al det triste og negative her på Filippinerne og hvor meget man glæder sig til at komme til Danmark...
Hvorfor har man det sådan?

Der er skrald, afføring, dyr og børn over alt. Det sker ofte, at du bliver nød til at holde vejret, for ikke at kaste op, fordi du går forbi den klammeste lugt af affald, hundelort, bræk eller bare dårlig lugt. Man bliver nød til at være en hård skal, for ikke at stoppe op eller kigge ekstra på den tynde hund, der uden pels og fyldt med sår, går og leder efter mad. Eller de mange gadebørn der hiver i din arm, fordi de vil have penge. Og for ikke at snakke om de utallige mange biler/taxaer der dytter konstant, fordi det er deres måde for at sige "her komme jeg, se mig", men man får bare rigtig hurtig følelsen af at blive irriteret og især når en taxamand dytter 10 gange for at sige "skal i have en taxa?". De anser hvide ikke kan gå på deres ben eller bede om en taxa, selvom man har arme. Trættende!

Jeg er fyldt med sørgmodighed over fattigdom og dyrevelfærd hernede. I Danmark fungere tingene anderledes og det er som om der ikke går et minut, før man sammenligner. Kulturforskellen er enorm og alle Filippinere bebrejder regeringen, men på den "tys-tys" måde. Filippinerne er et rigt land, men de bruger ikke deres penge på at forbedre landet økonomisk. Nogle siger endda, at når folk sender penge ned til naturkatestrofe-områder, kommer pengene aldrig ud til de ramte familier med ødelagte huse osv. Pengene bliver hos de rige.. Det er sørgeligt, hvis det er sandt og på alle måder uretfærdigt. Men dem der giver sig mod til at sige det til os "turister", fortæller den samme historie med et suk, der virkelig gør mig trist og rasende over, hvorfor nogle sidder på deres "regering" og er ligeglade med andre. Så er vores snak i Danmark, om hvilken regering og utilfredshed overfor den, hvis en bagatel i forhold til her.

Mine bekymringer går oftest på, hvor ærgeligt det er, når der er noget jeg ikke kan finde ud af. F.eks. Om min computer er istykker, hvorfor der er lukket for vandet i 4 timer på en onsdag eller hvor surt det er, når jeg ikke har penge til shopping. En fattigs filippiners bekymring går på, hvornår der igen kommer mad på bordet og om børnene ender med at være prostituerede.

Vi er forkælet i Danmark! Jeg er forkælet! Og jeg skammer mig tit over, hvor stort et brokkehovede man kan tillade sig at være her.

Jeg er overdrevet træt i hovedet. Det virkelig hårdt, men hold kæft, hvor er det godt, at jeg er her. For børnene på min praktik, for familierne der er taknemmelige med lidt hjælp og for den virkelighed jeg ser, som ikke findes i Danmark. Det er vigtigt, at vi er en flok danskere der brænder for at gøre en forskel for nogle, alle disse børn.

Der er mange steder på Filippinerne, hvor man ikke prioritere dyrevelfærd og anser nok ikke dyr på samme måde som i Danmark. Aben oven over er én af de mange dyr, som er lænket fast og har ikke særlig meget plads at bevæge sig på, en hverdags beskæftigelse der skær i mit hjerte og hvis jeg tænker nærmere over det med øjne på de forskellige dyr der lider, vil jeg græde. Så nogle gange har man ikke lyst til at være øjne til virkeligheden hernede og må ignorere de barske ting, for ikke at tage det ind på livet. 

Svært at se, men der gemmer sig små kyllinger inde i burerne, som jeg går forbi hver dag, på vej til min praktik.

Et gadebarns "liv". Har svært ved at sætte mig ind i hvad filippinere for tingene til at gå med, især når de bor på gaden. Livet på gaden er barsk og langt fra den virkelighed jeg kommer fra. Børnene hernede tilbringer deres tid klods op af hverdagstrafik og bilos, sælger gadesalg, som vand, lightergas, klude eller lign. For at få en krone eller 2. Forstår ikke, at de overlever hverdagen på dette og kan se meningen med livet. Tror ikke jeg kan sætte mig ind i hvad de går igennem og så alligevel lidt. 

Der er rigtig mange tigger-børn og møder næsten nogle hver dag. Man bliver desværre nød til at være lidt hård og kontant, fordi de bliver ved og min mening til at give dem penge, er forkert, for så bliver de ved. Hvis du har noget mad eller drikke, kan man selvfølgelig godt give dem det og har jeg også selv gjort. Tage rester af ens mad, fra en Cafe eller lign. Med til nogle der bor på gaden, de bliver jo lykkelige. 

Forleden var jeg i Colon, downtown. Virkelig slemt sted i forhold til Cebu. Lidt mere by-liv, gadesalg af billige vare osv. Her så jeg en knægt på lige knap 3-4 år, sidde og ryge et skod af en cigaret og en anden i sine teenage år, sælge klude til folk i jeepneys. Her er det jeg tænker, at de burde opholde sig et trygt sted på en daginstitution eller ungdomsklub og hygge sig, være barn, som andre børn gør i Danmark. Jeg tænker hvor taknemmelig jeg er, hvor priviligeret vi er, hvor rigt Danmark er og hvor frygtelig virkeligheden og livet kan være andre steder i verden. Gør lidt ondt på mig, når man allerhelst vil tage disse børn med hjem og give dem det, man synes de behøver. 

Lidt lækkert kød direkte ud til gaden - var det noget? 

Hvis man har det stramt i en metro, klokken 08 om morgen i København, så prøv en Jeepney ;-) Der sidder man rigtig tæt med sved ned af kroppen. Her er der altid plads til en numse mere, om så man skal sidde halvt oven på hinanden!