Behandling af mine temaer

"Behandling af 1-2 af mine temaer" (efter 16 uger) 

Tema: "Omsorg"

Mit fokus er temaet "omsorg". Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i nogle hverdags observationer, som illustrerer eller giver andledning til at jeg kan reflektere/analysere over mit tema.

Først og fremmest vil jeg lige definere hvad omsorg er, samt omsorgssvigt...

Omsorg:
Omsorg betegner en særlig relation mellem mennesker, hvor det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som gavner dets velbefindende. Det grundlæggende ved al omsorg betyder i praksis at have omtanke for et andet mennese, så der vises det opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne.
Overordnet hentyder omsorg "at passe" - "at tage vare på" eller "at have ansvar for". Det henviser altså med andre ord til en tilknytning til et andet menneske. 

Der tales om tre aspekter ved omsorg: Tilsyn, stimulation og tilknytning. Omsorg for et andet menensker omfatter således tilsyn, der sikrer overvågning og dermed hindring af eks. ulykker. Stimulation, der sikrer en passende aktivitet og udfordringer, også med intellektuelle indhold, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis, tryghed og tillid til omverdenen. 

Omsorgssvigt:

Ved omsorgssvigt forstås, at forældre, eller de der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske sunhed og udvikling er i fare, eller udsætter barnet for seksuelle overgreb. Der er altså tale om børn, der kun kender lidt til varme, tryghed og anerkendelse. Børn, der bruger mange af deres ressourcer på at overleve, som de nu bedst kan, trods dagligt kaos, utryghed, ligegyldighed, afvisning og eventuel udnyttelse fra voksnes side. Børn som udsættes for omsorgssvigt er magtesløse, forvirrede og angste, men er nødt til at overleve. De bruger energi på at beherske denne situation og udvikler forskellige former for overlevelsesstrategier. Kari Killén beskriver tre overlevelsesstrategier, som benyttes af omsorgssvigtede børn:

"Helten" - Overdreven tilpasning
Denne gruppe klare sig godt, er hjælpsomme, holder negative ting for sig selv, er positive, lever op til forventningerne, intet fra hjemmet bringes videre til andre.

"Syndebukken" - Hyperaktiv og destruktiv
Denne gruppe er mere synlig: De melder sig ud af familien, har problemer i skole eller daginstitution, prostituerer sig, misbruger rusmidler. (Dette ses hyppigt på Filippinerne i blandt gadebørn)

"Det glemte barn" - Usynlig og tilbagetrukken
Denne gruppe holder sig for sig sev, undgår samspil med andre.

Disse overlevelsesstrategier er dem, man hyppigst støder på. Børn med omsorgssvigt tilhører nødvendigvis ikke kun den ene af disse grupper. De kan skiftevis benytte den ene eller den anden, afhængig af situtationen. 

Kari Killen definitioner skelner mellem forskellige former og grader for omsorgssvigt. 

• Aktiv fysisk omsorgssvigt: (Vold/skadelige handlinger, der medfører rifter, blå mærker, brændmærker, skader og kraftig rødmen) Denne form for fysisk omsorgssvigt svarer til den klassiske beskrivelse af mishandling. Her bliver barnet udsat for handlinger fra forældrene, som ikke er et uheld. 
• Passiv fysisk omsorgssvigt: (Utilstrækkelig ernæring - for lidt/for meget/for uregelmæssig mad, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, barnet virker upasset, usoigneret, uplejet, snavset. Barnet forsømmes med hensyn til nødvendige lægebesøg ved sygdom eller forebyggende undersøgelser ved læge og tandlæge. Barnet er usædvanlig træt og slapt. Barnet bliver i perioder overladt til sig selv uden voksent opsyn) Barnet udsætte således for alvorlige forsømmelser fra forældrenes side, hvor der er tale om manglende tilfredsstillelse af fysiske behov, så barnets sundhedstilstand er i fare. 
• Aktiv psykisk omsorgssvigt: (Barnet bliver i perioder hold indespærret, truet med vold og tæv, truet med tab af kærlighed el. Vigtige relationer. Barnet bliver tiltalt på en krænkende måde - ond, dum, grim, umulig m.m. Forældrene forholder sig i perioder direkte fjendtligt til barnets behov. Barnet bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn m.m.) Barnet udsættes således for verbal krænkelse - en kontaktform og omsorgssituation, der er skadeligt for barnets udvikling. 
• Passiv psykisk omsorgssvigt: (Fysisk mishandling eller anden vold i hjemmet. Ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol, narkotida, medicin. Barnets dagligdag i hjemmet er præget af uforudsigelighed og mangel på tryghed og omsorg. Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets følelser og behov – de reagerer primært på, hvordan de selv har det. Forældrene er kun i begrænset omfang i stand til at aflæse barnets kropslige signaler om lyst / ulyst og grænser. Barnet bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af forældrene) Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter pga. forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Disse forsømmelser medfører risiko for udviklingsmæssige skader hos barnet og kræver, at barnets omsorgssituation bedres.

●

Observationer jeg har taget udgangspunkt i, som illustrerer "omsorg", bliver én af de mange "relax-time", børnene skal have, efter de har spist og leget. Her skal børnene ligge sig ned på et tæppe, med pude og se film i 2 timer ca. Det er langt fra hvad vi kender til i Danmark og hvis man skal se film, skal det dokumenteres hvorfor børnene har behov for dette, argumenteres og begrundes. Hernede er det en tryghed for dem, at de får tid til at slappe af, som gavner deres velbefindende. De er ikke vant til at slappe af i deres hverdag, fra deres hårde miljø på hjemmefronten. De er omgivet af støj og får ikke altid lukket et øje, måske. Denne observation omfatter således tilsyn, der sikrer overvågning, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis og tryghed, der på længere sigt giver dem tillid til omverdenen. Det er en af Pär Nygrens omsorgsbehov, der bidrager til børnene på Centret får den grundlæggende behovsomsorg de behøver, så barnet bliver tilfredsstillet.

Ligeledes når børnene skal vaske hænder eller børste tænder, ydes der omsorg af den pleje vi yder. Renlighed og udvikling for deres velbefindende. Hvis ikke vi giver dem denne omsorg, vil de få huller i tænderne (som langt de fleste børn allerede har). Det er meget normalt at langt de fleste filippinere ikke har et særlig godt mund-hygiejne og huller i deres tænder. Tandbørsten er ikke et vigtig redskab i deres dagligdag, men det er her vi hjælper dem med at forstå, hvor vigtigt det er de plejer deres tænder, til gavn for dem selv og senere hen i livet. Ved ikke om det er fordi de ikke har råd til hygiejne materialer? Synes det er vildt at tænke på, at børn på 3 år, render rundt med en mund fyldt med huller i tænderne, nogle tænder er så rådne at de er sorte og ikke selv kan falde ud, og andre har slet ikke tænder i en alder af 6 år? 6 år??????? Og de skal holde hele livet! Det er som om, at vi som studerende er de eneste der holder ved, med hygiejne og plejen af deres tænder eller lus. Hvis ikke vi er der, bliver der ikke gjort noget og selvom vi fortæller det til Nida eller Marie, som styrer Centret overordnet, går den filippinske kultur ind og fylder. Det er mere eller mindre "normalt" at have dårlige tænder, og derfor måske svært at ændre? Lidt ligesom, de færreste af befolkningen ikke kender til kondomer og "producerer" børn, som direkte får et liv på gaden. 

Tværdigmod ligges der vægt på at berolige børnene i de to timer og yde den type omsorg, af tryghed, som de måske kan mangle fra det miljø de kommer fra. 

●

Behandling af tema "inklusion"

Min observation, hvor børnene skal ligge og slappe af, vil jeg sætte i relation til inklusions- og læringsbegrebet. Vil samtidig også definere inklusion/læring og beskrive hvilken type inklusion og integration min observation giver udtryk for. Hvad lægges der vægt på i læringen? Ser manbarnet som en aktør der er aktiv medskaber af sin udvikling eller "tomme kar" der skal fyldes på udefra? Hvilken rolle har pædagogen i denne sammenhæng?

Bent Madsen (udd. lærer og cand.pæd fra DPU. Bl.a. Forfatter til bogen "Socialpædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund") beskriver inklusionsbegrebet ud fra følgende niveauer:

• “På det politiske niveau kan inklusion ses som en overordnet politisk vision forverdenssamfundets bestræbelser på at skabe samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskabet“ 
• “På det pædagogiske niveau kan inklusion ses som et målperspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser på at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene daginstitutioner."

Ifølge Bent Madsen er det vigtigt, at alle parter bliver klar over, at det er et langt træk at få inklusion til at fungere. Spørgsmålet er om Filippinerne lever i et samfund hvor man ud fra socialpolitisk perspektiv ønsker at give disse børn et udvikling- og læringsmiljø, som inkludere alle børn inden for fællesskabets rammer uanset social baggrund eller særlige behov, eller handler det reelt set om mangel på ressourcer? 

Det pædagogiske niveau Ben Madsen taler om, tager afsæt i en række love, bekendtgørelser, som FN's børnekonvention og Salamancaerklæringen, som danner grundlag for, at vi i pædagogisk praksis skal arbejde ud fra bestemte kerneværdier, værdinormer, som lovgivningen har fastsat. Samtidig har kommunen, herunder institutionerne, også en virksomhedsplan, som indeholder generelle mål for det faglige og det pædagogiske arbejde. Det er her handleplaner kommer til syne for hvordan pædagogen skal forsøge at opfylde målene via de faglige kompetencer, pædagogen skal bestræbe. 

Det er klart Filippinerne ikke bestræber sig disse mål og at Rise Above Family Day Care Center, ikke er på den måde en daginstitution, som er eget af staten.

Defintion af inklusion & integration

Inklusion kan defineres som at medtage som en del af noget og medregne, indbefatte, omfatte. Hvor integration defineres som at integrere i en helhed. Integrering = assimilation, assimilation = tilpasses noget allerede eksisterende. 

Inklusion bliver fokus flyttet fra individet til relationen mellem individ og fællesskab, og til den konkrete pædagogiske praksis og faglighed. Individet har ret til at deltage i fællesskabet, fordi det er her vi udvikler os som mennesker og konstrueres i mødes med omverden/fællesskabet.

Mit observations eksempel, hvor børnene skal ligge til ro, er den type inklusion, hvor hvert individ bliver integreret i en helhed. At de ældre børn inkluderer de nye børn og yder omsorg, så de føler sig en del af fællesskabet. To af de ældste børn, Marlene og Andy på 6 år, er rigtig gode til at inkludere og tage sig af den helt nye pige Princess Kate på 3 år. Teacher Nida fortæller dem, at de skal hjælpe hende, men gør det også af egen fri vilje. Hvis vi som pædagogstuderende f.eks. Også spørg en af de andre børn - Miyko, om Princess Kate ikke må sove ved siden af hende, går Miyko hen til Princess Kate, tager hende i hånden og følger hende hen til der hvor hun selv ligger. Uden så meget, som at blinke, brokke sig og bare gøre det, som var det noget hun altid har lært. De kender til begrebet fællesskab, venlighed, at hjælpe hinanden og yde omsorg - måske bare mere eller mindre ubevidst. Det danner relation barn og barn imellem og deltagelse, samt fællesskab - tilpasning til individet/integration. Barnet indgår i sociale relationer/processer, som gør barnet til en aktør der er aktiv medskaber af sin udvikling og her er det pædagogens rolle, i denne sammenhæng, at anerkende dette.