tirsdag den 24. juni 2014

Sommerfugle i maven

Spændingen stiger!

Jeg har oprettet denne blog med det formål, at alle mine kære kan følge med i min rejse til Filippinerne og store oplevelse på 6 måneders praktikperiode, som er et led i min pædagoguddannelse ♥ ♥ 


Idag er der præcis 1 måned til afrejse. 30 dage til d.24 juli, hvor jeg vil være på vingerne mod Filippinerne. Tankerne kredser og følelserne sidder uden på tøjet, jo tættere vi nærmere os datoen. Det er med blandede følelser, at skulle tage afsted fyldt med sommerfugle i maven samtidig med, at man vil savne dem herhjemme voldsomt. Mor, lille søster, veninderne, kæresten og min hund vil blive dem jeg vil savne allermest og bare tanken giver en stor klump i halsen. 

Selvfølgelig bliver de 6 måneder på Filippinerne en kæmpe oplevelse for livet og en begyndelse til at blive den pædagog, jeg drømmer om at blive. 

Jeg ser frem til en rejse fyldt med udfordringer, jeg forestiller mig, vil komme. Gode som onde. 
At mine grænser vil blive rykket, samt have op og nedture, som alt sammen høre med til, at danne mig som pædagog. Danne sig nye indtryk og ikke mindst de pædagogiske overvejelser på livets værdier og tage dem med hjem i bagagen. Begynder at glæde mig nu!

Er ved at være så godt som klar! 

  • Vaccinerne (hepatitis A og B, stivkrampe, Rabies, Tyfus, Tuberkulose og Japansk    hjernebetændelse) er taget 
  • Flybillet og forsikring betalt  
  • Medicin af diverse håndkøb på apoteket og hvad der ellers er "godt at have med" derned 
  • Bestilt ekstra betalingskort og nem-id 
  • Ordnet S.U. 
  • Få telefonnummeret på Det Danske konsulat i Manilla; (+63 2 856 6530) el. Cebu; +63 32 4156151 ✓ - Adresserne m.m. kan også findes på http://filippinerne.um.dk

Mangler lidt endnu... 
  • Mangler at købe malaria piller (som siges ikke at være nødvendig i det område jeg skal befinde mig i), 
  • Ekstra kopier af vigtige dokumenter 
  • Læringmål til praktikken 
  • Udskrive flybilletten
Jeg glæder mig over, at i er nogle derude der har lyst til at følge med i min rejse.

Tanker fra Mie - fyldt med sommerfugle i maven εïз


1 kommentar: