✿
Det ikke fordi jeg nyder det, for det gør jeg! Og der er sikkert rigtig mange der har svært ved at forstå mig, sætte sig ind i den situation jeg er i og man ville give alt for at komme ned til 30 grader og ferie. Det hele er bare ikke så "ferie", som man forventer nogle gange. Der er også en hverdag hernede og det er den der er hård at leve efter. Kulturforskellene jeg har nævnt for jer før, at ens familie og venner ikke er der til man lige kan ses, fordi man har lyst til hygge og lige få en sludder for en sladder. Man er langt væk, rigtig langt væk! Samtidig med der er 7 timers forskel fra fili-tid til dansk tid. Når jeg står op eller hen af eftermiddagen har lyst til at snakke med nogle hjemmefra, er folk ikke stået op endnu og når jeg er på vej i seng er klokken kun fire hjemme i Danmark. SUK!
Et andet land, tættere på Danmark?
Det havde helt sikkert været nemmere at vælge et land, som havde været tættere på Danmark, men er ikke sikker på at jeg havde lært lige så meget af mig selv, mine grænser og set nogle værdier og kulturer jeg aldrig ville ha' oplevet i mit liv før. Kan huske jeg havde min første samtale med min udlandsvejleder omkring 3.praktik i udlandet, hvor min 1 prioritet var Spanien, men vi sammen kom frem til Filippinerne, fordi der var flere studerende samme sted og pga. Samarbejdet.
Er glad for jeg har oplevet Filippinerne på godt og ondt, men fagligt som pædagog har det ikke givet mig noget, som det ville have gjort hvis jeg havde valgt en praktik i Danmark, efter den målgruppe jeg vil arbejdet med som udlært. Er det godt eller skidt? Har jeg fortrudt?
Synes det rigtig svært og jeg må se om det har båret frugt, når tiden kommer til de mange eksaminer, bachlor og ikke mindst mig, som pædagog. Hmm...
Jeg er mæt nu, rigtig mæt. Byen Cebu City hænger mig ud af halsen. Det hele begynder at irriterer mig mere eller mindre, så tror bare man er nået til et punkt nu, hvor man har fået nok! Jeg havde ikke kunne klare 2 måneder mere hernede, så er super glad for mit ophold er blevet forkortet, for ellers havde jeg aldrig klaret mig igennem. Der er ingen tvivl om jeg selvfølgelig vil savne vores kære unger i praktikken og at jeg godt ved der også venter en masse kedelige ting og problemer, når jeg kommer hjem... Skal hjem og handle i netto igen, lave mad, gøre rent, betale regninger, arbejde for at få penge, lave min specialiseringsopgave færdig og have vinter depression med min kolde vinterjakke og vinterstøvler i stedet for mine klipklappere og nederdel? Hvilke problemer er det jeg foretrækker?
Det er jo ikke problemer i forhold til det mine unger går igennem hernede, andre gadebørn og for ikke at gemme den fattigdom jeg ser hver dag. De tjener ikke en brøkdel af det vi tjener i gennemsnittet i Danmark, vi har tag over hovedet og mad på bordet, kan vælge om det skal være bøf bearnaise eller en lækker salat. Men jeg kommer fra dansk kultur og det skal man bare huske med i sit ophold. For selvfølgelig får man dårlig samvittighed når man smider mad ud eller kan shoppe tøj, som ville være flere måneders løn for en fattig filippiner. Eller når der et barn på kun 6 år, kommer og banker på ruden i den taxa du sidder i, fordi det jo "kun" er 10 kroner en taxa koster. Men man skal bare huske den kultur man kommer fra.
Tilfreds!
Kan mærke jeg bare er super tilfreds med at jeg klaret det. Klaret mig igennem så mange måneder uden min familie, kæreste, venner og hund, som jeg er utrolig tæt knyttet til hjemme i Danmark. Det gør altså en forskel, hvor tæt dit forhold er til dem, om du er single eller har kæreste, hund eller uden. Om man er vant til at være hjemmefra eller tilbringer en hel del tid med familien. Om man nyder at se verden, fordi "at rejse er at leve" eller om man aldrig kommer ud fra Danmarks grænser...
Tror jeg er en god blanding. Jeg elsker at rejse og har før boet i udlandet, som varede 6 uger, men samtidig er jeg er et kæmpe familie menneske og elsker min mor, søster, Mikkel, min hund og venner for meget til at jeg kan gi slip og ikke tænke på dem. Har behov for de er omkring mig.
På det punkt er jeg vel bare ærlig og stærkere. Stærkere overfor mig selv, stærkere på kærligheden til at kunne rejse væk fra ens kæreste i 4 måneder, klogere på mine grænser, som har rykket sig og klogere på hvad jeg har opnået og vil pædagogisk. Heldigvis af alle, bor jeg sammen med en roomie af en veninde nu, hvor vi bare forstår hinanden på det punkt. Savnet til dem og dét derhjemme. Tror godt folk har kunne se, at det har været en hård udfordring for mig, for os begge og ikke nemt. Nogle troede på jeg ikke ville klare det og andre ville ikke ha' jeg tog afsted hehe. Det blev til 5 måneder og ikke 6 måneder men jeg gjorde det ;-)
Som sagt er det svært at sætte sig ind i, fordi hver person har sin situation. Hver sin praktik, hver sit værelse/hus, i bestemte omgivelser, transport, økonomi, kærlighed og savn på hjemmefronten osv. Jeg savner dem derhjemme ALT for meget hehe, men det er jeg heldigvis glad for. Hvis ikke jeg havde det sådan, ville jeg først være utrilfreds. De har støttet mig 100% og siger jeg skal nyde det, fordi de godt har kunne mærke det på mig. Men det har været en kæmpe oplevelse og det har jeg fået med mig. Nye steder jeg aldrig har set smukkere, komme tæt på en virkelighed, der ikke bliver mere virkeligt. Rigere på oplevelser og nydt det i mit tempo. Er så taknemmelig!
Er fuld tilfreds ♡
Husk at gør det for dig selv, ikke alle andre.
Ikke alle er ens. Hver sin personlighed - heldigvis er vi så forskellige ♥
✿
Come Fly with me, let's fly let's fly away
♪♩♫
Ingen kommentarer:
Send en kommentar