Mandaue social develop center

Et billede siger mere end tusind ord

♥

Idag har vi været ude og besøge nogle af vores medstuderendes praktik i Mandaue. 

Mandaue social develop center - and drop in center, er et center for gadebørn. På centeret variere det meget med antal af børn, men som regel når de studerende er til stede, sluger det børnenes opmærksomhed og lysten til at komme. Børnene er som sagt gadebørn fra det hårdeste miljø, som jeg kender til. Det kan være børn som sniffer lim, lightergas, har fattige vilkår eller er blevet misbrugt, men måske også bare børn, der gerne vil væk fra det hårde gadeliv. Langt fra min hverdag, både hernede på Filippinerne, men også i Danmark. 

Vi møder en flok drenge på centeret der udstråler kæmpe glæde og nysgerrighed om hvem vi er, spørg os hvad vi hedder og er utrolig kærlig givende som personer. Vi bliver vist rundt på centret, får set de to værelser, som er delt op i køn og som er der de sover (på et par madrasser). De har intet i forhold til de unger vi arbejder med på Rise Above Centret, men selve Mandaue centret skal også flyttes til et andet bedre sted. Sammen med vores medstuderende og nogle stykker af drengene, bliver vi vist rundt i nabolaget. Det skal lige siges drengene er ca. I alderen fra 11-15 år, med dem vi gik med. Resten af flokken er alderesgruppen lige fra lille knight til ældre teenagere. Drengene er utrolig åbne overfor os, kærlige og holder os under armen eller i hånden. Man kan tydeligvis se relationen mellem vores medstuderende og ungerne - hvor meget de gør en forskel for disse unger. De smiler, de glade, på trods af det hårde gademiljø. Vi fik at vide hjemmefra, at det meget normalt de lugter af lightergas, fordi de sniffer det og flere af dem er blevet misbrugt. Det sætter helt sikkert tanker igang hos mig, omkring hvor forfærdelig gadelivet er hernede. The real thing. Det er ikke for sarte sjæle og man får igen sammenlignet nogle kulturforskelle, der gør, at mine problemer er INTET, i forhold til hvad disse unge knægte går igennem hver dag. 

Drengene viser os rundt i det hårde miljø. Ind og ud af "gader", gyder, stræder og små gange. Vi går imøde med kræftige lugte af skrald, afføring, dyr og igen intet sammenlignet med det jeg troede var hårdt på vej til min praktik... Alle indtryk bliver suget ind og relationerne vokser allerede. En af drengene spørg om han ikke må tage billeder på min Iphone og synes han viser mig nok tillid til, at jeg tænker "hvorfor ik". Han er helt betaget og tager utrolig mange billeder. Også med sort/hvid farve. Er overrasket hvor god han egentlig er og har intet at være nervøs over. De mange indtryk gør en kæmpe oplevelse jeg aldrig ville have oplevet i mit liv, hvis drengene ikke havde vist os rundt - selvfølgelig sammen med vores medstuderende. Kan mærke aldersgruppen ligeledes ikke er på samme måde krævende, som de unger jeg arbejder med, her på Filippinerne og får samtidig bekræftet flere gange, at det lige præcis er den aldersgruppe jeg skal arbejde med, når jeg kommer hjem til Danmark. Det falder helt naturligt ind, at man kan sammen fra start af - kommunikere bedre og bare ha' det rart med dem. De unger jeg arbejder med på Rise Above Centret er også rigtig skønne, men det er mere givende og krævende, når der f.eks. Ingen kommunikation er. I Mandaue gør du virkelig en forskel for disse unger! Tror helt sikkert det er det "sociale udsathed", der også gør det utrolig spændende, da udsatte unger fanger mig på den måde, at kunne gøre noget for dem. Er indforstået med, at man ikke kan redde hele verden og man ikke kan lege den pædagog i Danmark, med at redde sociale udsatte unge. Men man kan gøre en forskel - og dét er det vigtigste. Også selvom det "bare" er et smil ♥

Drengene lever som sagt det hårde gadeliv og for at få tjent penge til deres stoffer, prøver de at tigge i jeepney'er eller rappe. Selvom man inderligt vil hjælpe dem, skal man huske aldrig at give dem penge i jeepney'er, for disse penge, bruger de til at købe lightergas for, som de kan sniffe. Drengene bryder sig ikke om at sniffe offentlig overfor de studerende, fordi de godt ved det forkert og de ikke vil ha' det. Så de studerende prøver selvfølgelig at gøre alt hvad der skal til for at lokke dem væk fra gaden og komme med på centret for at lave noget sjovt. Nogle gange lykkedes det og andre gange vil de ikke. De kan se deres chance for at gå lidt på afstand og pludselig smutte, for at sniffe, men man kan så lugte det tit og ofte, når de har gjort disse ting og håber at en sjov aktivitet kan lokke dem med og væk fra gaden. Centret kan drengene selv bestemme om de vil komme og gå. De er skrevet op og kan få mad, et bad og sove på centret. Men det kan sagtens også ske de væk i flere dage, fordi gaden virker mere trygt for dem, da det er det som de er vant til. 

Tænk at man føler sig trygt i et utrygt miljø. Tror det jeg har oplevet idag, bliver det tætteste på det "hårdeste" jeg har set hernede og vil aldrig glemme den dag idag. Alt i alt er jeg blevet rigtig rig på opleveren og hvis man får muligheden for dette, skal man helt sikkert gribe chancen! 

♥